Samsung: Galaxy Note 7 koster 16 milliarder kroner i næste kvartalsregnskab

Hvor meget taber Samsung egentlig på fadæsen med Galaxy Note 7? Det har Samsung selv sat tal på nu og det er ikke småpenge.

Samsung: Galaxy Note 7 koster 16 milliarder kroner i næste kvartalsregnskab

Skandalen om de eksploderende og brændende Galaxy Note 7-phablets er en dyr historie for Samsung. Knap 17 milliarder kroner har det hele kostet dem indtil nu, oplyser selskabet selv, og samtidig falder aktierne støt.

Det er ikke noget, der sker hver dag – giganten Samsung har kastet håndklædet i ringen med hensyn til Galaxy Note 7 og stoppet produktionen samt givet forhandlerne besked om at stoppe med at sælge produktet, efter at hundredvis af enhederne er brudt i brand.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7 Edge

Note 7 barberer 16 milliarder af Samsungs overskud

 

Det vil betyde et fald på cirka 16 milliarder kroner i det forventede overskud for tredje kvartal. Samsung havde sat næsen op efter efter overskud på cirka 47 milliarder, men selskabet har justeret det tal til cirka 31. milliarder kroner.

Det er første gang, Samsung har sat pris på hele skandalen med Note 7. Også aktierne lider under skandalen. Bare i denne uge er Samsungs markedsværdi faldet med det, der svarer til 165 milliarder kroner.

Se også: Nyheder om Samsung