iFixit: Samsung Galaxy S9+ er svær at reparere
Denne gang er det Galaxy S9+, som iFixit har pillet fra hinanden for at se, hvor let det er at gøre, samt om man selv kan reparere den, hvis det skulle blive nødvendigt. Resultatet blev, at den ikke er så enkelt at reparere, selvom den faktisk ikke er så svær at pille i stykker. iFixit har givet den karakter fire af ti, hvor ti er den bedste score.
Se også: Find den billiste Samsung Galaxy S9
Mange dele af skille ad
Det lykkedes iFixit at pille telefonen godt og grundigt fra hinanden, og det kan måske få det til at virke enkelt at have med at gøre. Men de var gennem hele 15 skridt for at få det hele skilt ad, så det er alligevel noget af en proces. Det er dog ikke alle skridt, der er lige kringlede. Mange af delene indeni telefonen er nemlig i moduler, hvilket gør, at de kan udskiftes hver for sig. Det er godt nyt, hvis man vil kaste sig over at reparere sin S9+.
Men så er der heller ikke så mange flere gode nyheder. Det er nemlig for eksempel temmelig besværligt at få batteriet ud og skiftet. Det er muligt, men det er altså ikke den letteste opgave.
Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen
Bagside af glas med meget lim
En anden ting, der sætter en kæp i hjulet, er at Samsung har lavet bagsiden af telefonen i glas samt har massevis af lim indeni den. Det gør det absolut ikke lettere at skille den ad, og man støder på vanskeligheder helt fra starten.
Det er dog som sagt muligt at komme til at skifte for eksempel skærmen eller batteriet, hvis uheldet har været ude, men det er ikke noget, der er klaret på et øjeblik. Anbefalingen må nok blive, at det ikke er denne telefon, du skal begynde at pille fra hinanden, hvis du ikke allerede har prøvet det tidligere og har en vis erfaring med det.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9