iFixit: Samsungs Galaxy S10 er besværlig at reparere

Tech-reparationseksperterne hos iFixit har skilt Samsung Galaxy S10 ad og kan konkludere, at det er en meget besværlig proces.

iFixit: Samsungs Galaxy S10 er besværlig at reparere

Priserne på flagskibene får mange til at klamre sig til sine telefoner så længe, det går. Tidligere opgraderede mange hvert år, men nu beholder man gerne sin telefon i tre år eller længere. For at få telefonen til at holde så længe, må man jo passe godt på den, men det er også en fordel, at den er til at reparere, hvis nu uheldet skulle være ude.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S10

 

Samsung Galaxy S10 er besværlig at reparere

iFixit har derfor gjort det til en ting at pille telefoner fra hinanden for at bedømme hvor let, det vil være at reparere den. Når det gælder Samsung Galaxy S10 får den kun 3 point ud af 10.

Som begrundelse for den lave karakter nævner iFixit blandt andet, at batteriet er unødvendigt besværligt at skifte, samt at glas er limet til for- og bagside, hvilket gør det mere sårbart. Også mængden af lim gør det svært at skille telefonen ad.

Se også: Test af Samsung Galaxy S10

 

Der er dog også positive sider. For eksempel behøver man ikke have specielle skruetrækkere for at skrue skruerne ud, som det er tilfældet med iPhones. Det går fint med en Philips skruetrækker, oplyser iFixit. De fleste komponenter er desuden lavet i moduler og kan derfor udskiftes individuelt i stedet for at skulle skifte flere komponenter for at ordne et problem.

Nu er en sådan score måske ikke det, de fleste bekymrer sig om, men det kan jo være værd at tage med i overvejelserne, hvis du gerne vil have din telefon i lang tid.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde