Ikke flere kinesisk producerede Samsung-telefoner
Samsung har overfor Reuters bekræftet, at de lukker ned for produktionen af mobiler i Kina. Det sker som et led i Samsungs kamp for at beholde førertrøjen som den største mobilproducent i verden.
Det er blevet sværere og sværere for Samsung at beholde sin markedsandel, især i Kina. Også andre producenter som Apple har haft det hårdt på det marked, der er domineret af Kinas egne mobilproducenter, Huawei, Vivo, Oppo og Xiaomi. Dels handler det om lavere priser, men også patriotisk støtte til Huawei i selskabets konflikt med USA.
Samsung har allerede været i gang med en udfasning af den kinesiske produktion af Samsung-mobiler de seneste år, hvor nogle fabrikker er blevet nedlagt. Nu har Samsung gjort det samme med de sidste. Sony har gjort noget lignende, mens Apple stadig har produktion i landet.
I stedet har Samsung kig på andre lande at producere telefoner i. Blandt dem finder vi Vietnam og Indien, der kan producere telefoner til en billigere penge end Kina. Det betyder dog ikke, at Samsung ikke længere vil sælge sine telefoner i Kina. De er bare på jagt efter et billigere sted at producere telefonerne.