Ingen 64 megapixel CMOS-sensor i Galaxy Note 10

Samsung lancerde i sidste uge den nye 64 megapixel ISOCELL Image Sensor til mobiltelefoner, men den når ikke at blive klar til Note 10, lyder det.

Ingen 64 megapixel CMOS-sensor i Galaxy Note 10

Så sent som i sidste uge kunne Samsung præsentere den nye 64 megapixel ISOCELL Image Sensor, der giver mulighed for højere opløsning i kameaer. Samsung har selv beskrevet sensoren som havende den højeste opløsning i mobilindustrien til dato.

 

Note 10 bliver ikke først med 64 megapixel CMOS-sensor

Den har en 48 megapixel ISOCELL bright GM2 billedsensor, der giver mere levende billeder i ultrahøj opløsning. Med andre ord kan vi altså forvente os et helt nyt niveau inden for mobilfotografering fra Samsung.

Desværre bliver det ikke med Galaxy Note 10, for den får ikke den nye sensor med på listen over specifikationer, siges der. Det er den velkendte kinesiske leakster Ice Universe, der står bag de nye oplysninger, og som tilmed virker sikker i sin sag og helt enkelt slår fast, at der ikke bliver tale om en 64 megapixel CMOS i Note 10.

Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse med tanke på, at ikke engang Samsung Galaxy S10 blev udrustet med selskabets seneste 48 megapixel sensor. Og kameraet i Galaxy S10 er der bestemt ikke noget galt med. Det bliver kameraet i Note 10 helt sikkert også, hvilket er nødvendigt hvis det skal kunne konkurrere med rivalerne fra Huawei P30 og P30 Pro.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Note

 

Større skærm i Note 10 og S-Pen kamera

Vi har allerede hørt visse rygter om den kommende Note 10-model fra Samsung. Skærmen skal efter sigende være både større og bedre, og der kan følge et Note S Pen-kamera, som Samsung lige har fået patent på. Det forventes, at kameraopsætningen bliver med fire sensorer.

Designet kan desuden blive helt uden fysiske knapper, og der har været talt om to varianter af telefonen, hvor den ene vil være en Pro-version. Det kan også være sådan, at Pro-varianten simpelthen er 5G-versionen af telefonen. Et rygte har desuden hævdet, at Pro-varianten får et 4500 mAh-batteri i lynopladningsvariant med helt op til 50W-opladning – det vil kunne gøre den rekord hurtig til at lade op.

Kort sagt er rygterne for alvor begyndt at svirre omkring Note 10, og billeder er begyndt at dukke op. Nu venter vi bare på de første officielle udmeldinger.

Se også: Rygter om Samsung Galaxy Note 10