Irisscanner – hvordan fungerer den?
Har man set en science fiction-film, så har man sikkert set, hvordan hovedpersonen får adgang til bygninger eller lokaler ved at få scannet øjnene.
Men det er faktisk ikke science fiction længere.
Sidste år kom for eksempel Nokia Lumia 950 og 950 XL med irisscannere og nu spekuleres det i, ja det forventes faktisk, at det bliver Samsungs tur til at kaste sig over denne teknologi.
Se også: Test af Samsung mobiler
Samsung har opkøbt firma med irisscanner som speciale
Samsung har nemlig investeret i et firma, der hedder EyeVerify og tilbage i 2015 blev det opsnuset, at sydkoreanerne har taget patent på en teknologi til at aflæse iris. Der er lige nu to metoder, det kan fungere på og de er egentlig ikke så forskellige – dog er der en lille ting, der kan gøre forskellen god og dårlig.
Den metode, der bruges på Lumia-telefonerne, fungerer således, at to scannere arbejder sammen om at skabe et billede af iris, der skal være nøglen til at få låst din telefon op. Den ene skyder et infrarødt lys op i øjet – noget, som ikke kan ses med det blotte øje – og det andet tager så et billede af det her infrarøde lys i øjet.
Lyset skulle kunne få mønsteret i iris til at stå frem og opfanges af det andet kamera.
De skal nu arbejde sammen med den algoritme, der skal bestemme, om det nu også er dit øje, der kigger på telefonen.
I videoen kan du se, hvordan Lumia-telefonen fungerer i praksis – i mørke og med solbriller!
Se også: Sammenlign priser på Galaxy Note
Irisscanner i Galaxy Note 7
Teknologien i den kommende Galaxy Note 7 rygtes at bruge blodårenes mønster i øjet som nøglen. Igen skyder den ene lyset ind, som skal fremhæve mønsteret, og kameraet tager et billede.
Forskellen skulle angiveligt komme til at være, at der er behov for en vis mængde lys til at få denne metode til at fungere.
Se også: Nyheder om Samsung