Kæmpetest: Sådan er Samsung Galaxy S2

_Side 2 Åh denne skærm_

Åh denne skærm!

At Samsung kan lave gode mobilskærme, ved vi allerede. Men at de kan lave så gode skærme, overraskede mig alligevel. Jeg kan knap beskrive, hvor god den er. Jeg vil vågne op med den søndag morgen, jeg vil spise brunch med den, jeg vil have den som selskab på flyveturen til New York, jeg vil aldrig, at den forlader mig … Ja, I forstår nok.

Til at begynde med er skærmen stor, men det er ikke det, der gør, at jeg sidder her og skriver en kærlighedserklæring. Det er farverne og det dynamiske omfang, som skærmen sender i min retning.

På forgængeren var skærmen rigtig god, men jeg syntes, at farverne var en smule for ”kunstige”, lidt for stærke ganske enkelt. Den følelse er ikke den samme med Galaxy S2, og den indfinder sig slet ikke i filmsammenhænge. Som filmnørd elsker jeg følelsen, man får af et stort lærred i biografsalen, og jeg kan knap nok nyde at se film derhjemme på 32-tommeren.

Derfor er det måske ikke så underligt, at jeg ikke kan lide at se film, sport eller tv-serier på mobilskærme. De er for små, det er anstrengende, og så snart det bliver lidt lyst omkring en, må man gætte sig til, hvad der sker på skærmen.

Med Galaxy S2 er det anderledes. Faktum er, at jeg for mere eller mindre første gang faktisk kan nyde at se tv-serier på mobilen.  Farverne er levende uden at være overdrevne, skarpheden er krystalklar, det sorte er virkelig sort, det hvide er virkelig hvidt, og betragtningsvinklen er nærmest uendelig.

Spillefilm er stadig lige at presse citronen på mobilskærme på grund af deres længde.

Galaxy S2 sætter utvivlsomt en ny standard for, hvor god en mobilskærm kan være, og så skal man ikke glemme, at eksempelvis iPhone 4 og Sony Ericsson Arc (med lidt softwarehjælp fra Bravia Engine) allerede har skærme, der er rigtig gode.

Find bedste pris & tilbud på telefoner i Samsung Galaxy serien