Kæmpetest: Sådan er Samsung Galaxy S2

Samsung Galaxy S blev en af de mest populære Android-mobiler nogensinde. Nu er opfølgeren her, og forventningerne er naturligvis høje.

Kæmpetest: Sådan er Samsung Galaxy S2

_Side 3 Hastighed_

Hastighed

En anden ting, man ikke kan klage over, er telefonens hurtighed. Selvom den første testmobil, Samsung sender til os, har ”forkert” processorhastighed på 1 GHz – den, der kommer i butikkerne, vil have 1,2 GHz – så er det ikke noget, jeg ligefrem mærker. Menuer glider føjeligt forbi, videoafspilning, musik og spil sætter sig aldrig fast, og at have flere programmer aktive samtidig er heller ikke noget, der påvirker ydeevnen mærkbart.

Vi fik dog inden deadline en model med den rigtige processorhastighed, og til stor glæde oplever vi aldrig, at der mangler kraft under overfladen.

Især når vi surfer, synes vi, at det går stærkt med at indlæse sider. ja faktisk føles det som om, at det går noget hurtigere, end når vi går på nettet med vores computer.

Når det gælder opkobling til nettet, er det Wi-Fi og turbo-3G, der gælder. Wi-Fi er efter standarden 802.11 a/b/g/n, og den har turbo-3G med 21 Mbit/s til download og 5,74  Mbit/s til upload. Kombineret med, at TDC, hvor vi har arbejdsabonnement, har åbnet for sluserne til mobil data, så man nu får hastighed op til 15 Mbit/s, i teorien, så synes vi, det går ret hurtigt at være online på det mobile netværk.