Kilder: Galaxy Note 5 klar til salg i august
I sidste uge kunne vi skrive, at Galaxy Note 5 kommer til august. Det er en måned tidligere end den forventede lancering på IFA 2015 til september.
Nu bekræfter flere anonyme kilder til Sammobile, at Galaxy Note 5 ikke bare bliver lanceret den 12. august, men at den allerede er klar til salg den 21. august.
Samtidig skulle der også komme den ventede Galaxy S6 Edge Plus, eller Galaxy S6 Edge+.
Se også: Bedste priser på Galaxy Note
Galaxy Note 5 med pen og 2K-skærm
Galaxy Note-serien har den smarte pen som tilløbsstykke og kommer med statsgaranti også til Galaxy Note 5 – en af nyhederne skulle være, at man kan skrive på PDF-filer med pennen.
Der går også rygter om en skærm med 4K-opløsning, men nyeste rygter siger, at der bliver tale om en 2K-skærm med 2.560 x 1.440 pixel – det er dog også en skærmopløsning som vil imponere de fleste.
Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler
Billedrenderinger af Galaxy Note 5
Det er småt, hvad der findes af lækkede billeder af Galaxy Note 5, men Twitter-kontoen @upleaks har lækket flere sammenlignende renderinger af det, der påstås at være Galaxy S6, Galaxy S6 Edge+ og Galaxy Note 5. På billedet herunder ser du bedst forskellen på de tre modeller.
Se også: Spar penge på mobilabonnementer
Samsung vil undgå Apples lanceringer
Årsagen til, at Samsung lancerer Galaxy Note 5 før forventet tid, er, at de vil undgå en frontalkrig med Apple, der forventes at lancere sine to nye modeller, iPhone 6s og iPhone 6s Plus, til september. Selvom Samsung vel nok er Apples største konkurrent, så er Apple i en liga for sig og tog for eksempel hele 44 procent af phablet markedet i USA i årets første kvartal.