Test: Hvor hurtig kan Samsung Galaxy Note 8 lade op?

Samsung Galaxy Note 8 kommer med lynopladning, men hvor hurtig kan den egentlig lade op? Se resultatet fra vores test.

Test: Hvor hurtig kan Samsung Galaxy Note 8 lade op?

En del har udtrykt skuffelse over batteriet i Samsung Galaxy Note 8, når man kun taler mAh. 3.300 mAh er da rigtig nok heller ikke meget på en mobil med så stor skærm på 6,3 tommer med 2K-opløsning og med så mange muligheder for at blive brugt dagen lang.

Test viser dog, at den faktisk har en rigtig god batteritid – lidt bedre end på for eksempel Galaxy S8+, der ellers har batteri på 3.500 mAh.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Note 8

 

Lynopladning er vigtig funktion

Så batteritiden på Note 8 er rigtig god, men en anden ting, der også er blevet et vigtigt paramter, når vi taler batteri, er muligheden for at lade lyn hurtigt op. De fleste topmodeller kommer med quick charge eller lynopladning og det gør Samsung Note 8 også.

Samsungs tidligere telefoner som S8 og S7 Edge har imponerende resultater, når det gælder opladning. For eksempel kan man lade S8 fuldt op fra 0-100 procent på 1 time og 17 minutter og den har batteri på 3.000 mAh, mens S7 Edge med batteri på 3.600 mAh skulle bruge 1 time og 21 minutter på en fuld opladning.

Se også: Bedste pris på Samsung Note 8

Hvor hurtig kan man lade Samsung Note 8 op?

Herunder kan du se, hvor hurtigt vi kunne lade Galaxy Note 8 op fuldt fra 0-100 procent med dem medfølgende oplader.

  • Efter 10 minutter: 13 procent
  • Efter 15 minutter: 19 procent
  • Efter 30 minutter: 38 procent
  • Efter 60 minutter: 77 procent
  • Efter 1 time og 26 minutter: 100 procent

 

Trods et lidt svagere batteri end S8+ og S7 Edge skulle Note 8 altså bruge lidt længere tid på at lade op. S8+ kunne lades op på 1 time 20 minutter og S7 Edge 1 time 21 minutter. Årsagen til den lidt langsommere opladning af Note 8 trods et svagere batteri kan formentlig ligge i, at Samsung har taget meget strenge batteriforholdsregler med Note 8 efter al batteriballaden med sidste års Note 7.

Note 8 lader dog stadig hurtigere op end for eksempel Huawei P10 med batteri på 3.200 – den skulle bruge 1 time 57 minutter på en fuld opladning. > Oversigt til telefoner der lader hurtigst op.

 

Se også: Nyheder om Samsung