Nu bliver Samsung Galaxy S6 og S6 Edge billigere

Efter skuffende kvartalstal fra Samsung annoncerede Samsung, at de ville gøre Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge billigere – nu falder de med knap 700 kroner.

Nu bliver Samsung Galaxy S6 og S6 Edge billigere

Fire måneder efter salgsstart har Samsung valgt at lave permanent prisfald for Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge. Det sker efter skuffende kvartalsrapport, hvor Samsungs to nye topmodeller ikke har solgt som håbet og forventet skønt massiv og meget positiv omtale af begge modeller.

I forbindelse med fremlæggelsen af seneste kvartalsrapport annoncerede Samsung selv, at de ville reducere prisen på både Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge og i Holland er det nu allerede sket, skriver det hollandske site Android World. Ifølge det hollandske site skete det i går søndag og prisen faldt med 100 dollars, det svarer til 680 danske kroner.

Da Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge blev introduceret forventede analytikere og Samsung selv et salg på omkring 75 millioner solgte enheder i 2015, men det tal har analytikerne nu skåret ned til 45 millioner solgte enheder.

Se også: Priser for Samsung Galaxy S6

Galaxy S6 Edge+ forventes lanceret den 13. august

Samsung afholder et event den 13. august, hvor man forventer, at Galaxy S6 Edge+ bliver introduceret. Det ventes, at den får en pris på 799 dollars, og derfor er der også lagt i kakkelovnen til prisfald for Galaxy S6 Edge, der i dag netop har en pris der svarer til 799 dollars.

Galaxy S6 Edge+ rygtes at få skærm på 5,7 tommer – S6 Edge har en skærm på 5,1 tommer. Også Galaxy Note 5 forventes at blive lanceret den 13. august.

Vi har kontaktet Samsung for at høre, om der også er prisfald på vej for Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge her i Danmark, men afventer stadig svar.

Se også. Priser for Galaxy S6 Edge