Nu kan du igen skrive dig på kølisten til Samsung Galaxy Fold

Samsung har igen åbnet op for kølisten til at bestille Galaxy Fold i USA - dermed tyder alt på, at den snart bliver klar til salg.

Nu kan du igen skrive dig på kølisten til Samsung Galaxy Fold

Der er endnu ikke mulighed for at forhåndsbestille den, men det ser ud til, at Samsung endelig er klar til at lancere Galaxy Fold. Forsinkelsen har været lang, hele fem måneder er der gået, men nu lader tiden til at være inde, så Samsung kan holde det, de lovede, og lancere Fold i slutningen af september.

 

Køliste til Samsung Galaxy Fold åbnet op igen

Det er i hvert fald igen blevet muligt for amerikanske kunder at skrive sig på en køliste til Samsungs første foldbare smartphone, Galaxy Fold. At Samsung har åbnet for en køliste tyder meget på, at telefonen rent faktisk er på vej ud på markedet nu.

Vi skal dog lige slå fast, at det ikke er det samme som at forhåndsbestille telefonen, hvis man skriver sig på listen. Man kan registrere sig på kølisten uden at betale en krone, før telefonen kan købes. Det vides heller ikke, om Samsung tager imod forhåndsbestillinger denne gang. Indtil videre står der ikke noget om en sådan mulighed på selskabets hjemmeside.

Det er måske også bedst for Samsung at tage en ting ad gangen denne gang. I sommer slettede en lang række forhandlere de forhåndsbestillinger, der lå på Fold. Det skete efter Samsungs beslutning om at udsætte lanceringen af Fold på ubestemt tid.

Se også: Priser på Samsung Galaxy

 

Har meget at bevise for folde-ud-konceptet

Samsung har været åbne omkring de ændringer, de har foretaget på Fold-telefonen for at ordne de problemer, der var med den oprindelige udgave, men derfor er sydkoreanerne stadig nødt til at bevise, at telefonen nu rent faktisk er til at bruge i praksis. Spændende bliver det.

Samsungs topchef på mobilfronten DJ Koh, var selv ude og sige i forbindelse med de skærmproblemer, der var med Fold, at det var en meget pinlig sag for selskabet. Problemet med telefonen var, at skærmen gik i stykker på mange anmeldereksemplarer efter meget kort tid – i nogle tilfælde kun efter et par dages brug.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Fold