Nye Samsung-funktioner kan fremover få sin debut i mid end-telefoner

Samsungs DJ Koh erkender, at mobilmarkedet har ændret sig og fremover vil de komme med nye funktioner i de billigere mid end-telefoner for at tiltrække flere købere.

Nye Samsung-funktioner kan fremover få sin debut i mid end-telefoner

Som oftest bliver det flagskibene, der først får de nye eller opgraderede funktioner til smartphones. Samsung lader dog til at ville lave om på det, det fortæller mobilchef hos Samsung DJ Koh til CNBC.

 

Samsung vil booste salget af mellemklassemobiler

I interviewet fortæller Koh, at Samsung har fokus på at give mellemklassemobilerne et boost, inden det sker for flagskibene, og det fordi salget af netop flagskibsmodellerne er stagneret noget. Derfor vil Samsung fokusere på at gøre mellemklassemobilerne mere attraktive og lokke især unge købere til.

Samsung har helt enkelt sadlet om og vendt på rækkefølgen. Nye funktioner vil først dukke op i mellemklassemodellerne og derefter i flagskibene.

Se også: Test af Samsung Galaxy 

 

Nye funktioner på næste Galaxy A9

Det har resulteret i en omorganisering af afdelingen for udvikling af mobiler hos Samsung. De spilder dog ikke tiden og den første nye model, der følger denne nye tilgang, skal komme allerede med næste model i Galaxy A-serien.

Det er en serie med telefoner til omkring 3.000 kroner kroner, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad man må punge ud for en topmodel som Galaxy S9 eller Note 9. Det er dog også stadig dyrere end de billigste modeller, der er så populære på mange markeder. Den næste mobil i Galaxy A-serien ventes at blive Galaxy A9.

Se også: Priser på Samsung Galaxy

 

Mobilmarkedet har ændret sig – også Samsungs salg

Som Koh også fortæller i interviewet, så har mobilmarkedet ændret sig en del de seneste år og dermed også Samsungs salg – og det er negativ retning. De dyre telefoner sælger godt i for eksempel USA, mens mange andre markeder er noget mere prisbevidste eller prisfølsomme, men der efterlyses stadig gode telefoner med gode specifikationer og funktioner.

Den slags modeller er der mange af, og de kommer ud i rask takt fra de forskellige producenter. Samtidig er der flere og flere producenter, der kommer med mellemklassemobiler med topfunktioner kun få måneder efter, at topfunktionerne gjorde debut i flagskibsmobiler. Holder man som producent på den mere traditionelle tilgang med de nye funktioner i flagskibe først, kan det altså blive svært at konkurrere med de meget billigere modeller, der får samme funktioner kort tid efter.

Samsung har allerede eksperimenteret med den nye tilgang. Årets Galaxy A-telefon har for eksempel 18:9-skærm og dual selfie-kamera. Konkurrenterne havde dog allerede overtaget trenden med en notch, hvilket viser den generelle retning for mobilmarkedet. Denne sværere konkurrencesituation har altså nu fået sydkoreanerne hos Samsung til officielt at ændre strategi og hjælpe de unge med at få en mobil med topfunktioner, men til en pris de har råd til.

Se også: Nyheder om Samsung