Offentlig undskyldning fra Samsung
Det har været lidt af en katastrofetid for Samsung efter hele balladen med Galaxy Note 7.
Tilbagekaldelsen og hele episoden generelt vil gå over i historien som en af de værste nogensinde, og nu har Samsung valgt at undskylde.
Samtidig har de svoret at finde frem til den egentlige årsag til, at flere Note 7-enheder er brudt i brand eller eksploderet.
Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7 Edge
Samsungs mobilchef kom med en offentlig undskyldning
Korea Herald har skrevet, at mobilchefen hos Samsung Electronics, Koh Dong-jin er kommet med en offentlig undskyldning og lovet, at de ”for enhver pris vil finde den præcise årsag for at vinde kundernes tillid tilbage igen, så de kan bruge Samsung-produkter uden at være nervøse for sikkerheden.”
Samtidig sagde han tak til de ansatte ved Samsung, der har været med til at støtte ham i denne svære krise, hvor han indrømmede til tider at have været frustreret.
Mobilchefen er gammel i gårde hos Samsung, hvor han begyndte i 1984 og siden har arbejdet sig op på helt klassisk vis. Stillingen som chef for mobilafdelingen har han haft siden 2014, hvor han overtog jobbet midt i en af selskabets hårde perioder som konkurrent til Apple.
Se også: Rygter om Galaxy S8
Aktien på ret kurs igen
Efter en voldsom nedtur på aktiemarkederne ovenpå Note 7-skandalen, steg Samsung 3 procent 13. oktober.
Det luner helt sikkert hos koreanerne, der dog har skåret tallet for forventet indtjening for tredje kvartal ned med næsten en tredjedel som følge af skandalen.
Se også: Nyheder om Samsung