Pålidelig Twitter-profil: Samsung Galaxy S11 får unik funktion
Følger man med i tech- og specielt mobilnyheder på nettet, så kender de fleste nok til navnet Ice Universe – en Twitter-profil, der er blevet kendt for at lække ofte pålidelige informationer om kommende produkter.
Nu er der interessante nyheder eller rygter fra den kant.
Rygte: Samsung Galaxy S11 får unik kamerafunktion
Ice Universe skriver nemlig, at vi har noget unikt i vente fra kamerafronten, når Galaxy S11 kommer til februar og der advares faktisk mod at købe Note 10, hvis man går meget op i kameraet på ens mobil. Der er nogle måneder til, inden S11 lanceres og det bliver interessant at se, hvilke forbedringer der kommer i forhold til både S10 og Note 10.
Det ærgerlige ved lækket fra Ice Universe er, at der faktisk ingen informationer er om denne unikke kamerafunktion. Den kaldes for ‘one of a kind’ og at Samsung ikke kun vil benytte sig af flere kameraer til at forbedre billedkvaliteten.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S10
Kan blive 5 gange periskop optik
Der har tidligere været rygter om, at Samsung har udviklet et 5 x periskop optik, der skulle levere uhørt gode zoom-muligheder. Vi mangler stadig at se denne funktion i en Samsung-mobil, men det kunne måske være en, der kommer med S11. I dag tilbyder Huawei P30 Pro 5 gange optisk zoom, 10 gange hybrid zoom og 50 gange digital zoom, mens Note 10+ for eksempel kun tilbyder 2 gange optisk zoom – det var en af de få ting, vi var skuffede over ved Note 10+.
Det vil med andre ord være tiltrængt med en større opdatering på den front.
The S11 camera will bring something that has never been seen before. Samsung fans, if you care about the camera, please skip Note10
— Ice universe (@UniverseIce) August 26, 2019
Se også: Rygter om Samsung Galaxy S11