Pressebilleder af Galaxy Z Fold 2 lækker inden officiel afsløring

De første billeder af Samsung Galaxy Z Fold 2 er sivet ud på nettet her få dage før lanceringen. Vi kan se et par interessante detaljer.

Pressebilleder af Galaxy Z Fold 2 lækker inden officiel afsløring

Selvom det meste i verden er vendt på hovedet i disse tider, er der noget, vi altid kan regne med. Det er, at nye Samsung-telefoner lækkes inden den officielle afsløring. Tidligere på måneden annoncerede Samsung, at de ville afholde et Galaxy Unpacked-event 5. august, og at de der vil præsentere de nyeste familiemedlemmer i Galaxy-familien.

Se også: Test af Samsung Galaxy Fold

Første billede af Galaxy Z Fold 2

Detaljer om disse nye familiemedlemmer er lækket ud til højre og venstre. Nu kan vi også have fået det første kig på, hvordan Galaxy Z Fold 2 kommer til at se ud.

Efter sigende kommer efterfølgeren til Samsungs 2019-telefon Galaxy Fold til at hedde Galaxy Z Fold 2 for at indikere, at den hører til i samme produktserie som Galaxy Z Flip. Flip-telefonen har både fået bedre modtagelse og solgt bedre end den originale Fold-model. Vi har hørt masser af rygter om specifikationerne og funktionerne i Z Fold 2, men det nye er billeder, der siges at vise designet.

Kigget på designet kommer fra Ishan Agarwal, og billedet er temmelig sløret og dårligt opløst. Men stemmer det, bekræfter det flere af de andre ting, vi allerede har hørt om telefonen gennem de seneste måneder. For eksempel ser kameraet ud til at være noget lignende det, vi kender fra Galaxy S20-serien, men med et opdateret design, så det matcher Galaxy Note 20.

Se også: Find bedste pris på Samsung telefoner

Langt større skærm end på forgængeren

Vi får også et glimt af den 6,23-tommer Cover Display-skærm, vi har hørt om. Det er jo en væsentligt større skærm, end den 4,6-tommer store eksterne skærm, den originale Fold kunne prale af.

Den sidste detalje, vi kigger efter, er en notch. Det er lidt svært at se, fordi billedet er så sløret, men umiddelbart kan vi ikke se en notch på hovedskærmen. Det stemmer med de rygter, der påstår, at Samsung skifter notchen ud med et punch-hole selfiekamera.

Med i samme opgang lækkede billeder fra Agarwal er bedre opløste billeder af andre enheder, vi kan forvente at se ved Unpacked-eventet.

Se også: Nyheder om Samsung