Pris på Samsung Galaxy S10 + tilgængelighed – se bonus ved forudbestilling
Samsung har her til aften lanceret den nye S10-serie, hvor af tre af telefonene kan forudbestilles allerede nu – se pris og tilgængelighed på Galaxy S10.
Pris på Samsung Galaxy S10
Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10+ vil være tilgængelig i farverne Prism White og Prism Black, mens Galaxy S10e vil være tilgængelig i Prism White, Prism Black- og Prism Green-farver. Galaxy S10+ 512GB og 1TB kommer i nyt premium-materiale Ceramic Black.
Galaxy S10, Galaxy S10 + og Galaxy S10e vil være tilgængelige i butikkerne fra og med 8. marts 2019 på udvalgte markeder med vejledende priser, der lyder:
- 5.999 kroner for Galaxy S10e
- 7.199 kroner for Galaxy S10
- 7.999 kroner for S10+ 128 GB
- 9.699 kroner for Galaxy S10+ 512GB
- 12.699 kroner for Galaxy S10+ 1TB
Forsalget begynder allerede her til aften i Danmark. Forudbestiller man en af telefonerne, får man et sæt gratis Samsung Galaxy Buds, det nye true wireless headset, der også netop er blevet lanceret.
Se også: Test af Samsung Galaxy S10
Kort om de nye telefoner
De nye telefoner fra Samsung er den foreløbige kulmination på selskabets S-serie og de kommer særligt med forbedringer inden for skærm, brugerflade, kamera og ydeevne. Alle tre telefoner har Dynamic AMOLED skærm men med forskellig skærmstørrelse og enten Fuld HD eller 2K-opløsning.
Der kommer triple kamera på to af dem, mens den billigste med e til sidst i navnet kommer med dual kamera. Kameraet har funktioner som blænde F/1.5, optisk billedstabilisering, 2 x optisk zoom og ultra vidvinkel så man kan få virkelig meget med på billedet.
Batteriet i telefonerne varierer fra 3.100, 3.400 til 4.100 mAh på +-modellen og der følger oplader med i æsken med 15W output. Telefonerne har omvendt opladning, det vil sige, at de kan lade andre enheder op trådløst via Qi-teknikken. For eksempel andre telefoner eller høretelefoner – faktisk alle produkter, der har den trådløse opladningsteknik Qi.
Alle tre telefoner kommer med det nye One UI, der er Samsungs nyeste bud på, hvordan den brugerflade eller et såkaldt skin trukket henover Android, skal se ud.
Se også: Specifikationer og funktioner på Samsung Galaxy S10