Mere og mere tyder på dual kamera i Galaxy Note 8

Rygter fra flere forskellige sider siger nu, at Galaxy Note 8 får dual kamera - og det skulle være et, der er betydeligt bedre end de i iPhone 7 Plus.

Mere og mere tyder på dual kamera i Galaxy Note 8

Inden 2017 er omme vil Samsung forsøge sig med en Note-telefon igen. Note 7 gik jo op i røg, så nu prøver de igen med Note 8, og det dækkes tæt af medierne.

Se også: Priser på Samsung mobiler

 

Galaxy Note 8 med dual kamera

Note 8 har dog en hård konkurrent i selskabets egen Galaxy S8, så det bliver interessant at se, om den kan måle sig med S-modellen, og samtidig skabe tillid til Note-modellerne igen. Vi venter med spænding på alt dette, og i mellemtiden kan vi fornøje os med alle de rygter, der dukker op om Note 8-phabletten.

Ming-Chi Kuo, der ellers mest er kendt for sine spådomme om Apple, har tidligere påstået, at Note 8 kommer med dual kamera. Og ikke bare et hvilket som helt af slagsen, men et, der vil være meget bedre end det dual kamera, der sidder i Apples iPhone 7 Plus. Han nævnte det faktisk som et af de vigtigste komponenter i Note 8.

Se også: Anmeldelser af Samsung telefoner

Samsung i gang med at teste dual kamera

Disse tidligere rygter har nu fået mere brænde på bålet fra sydkoreanske MK News. En kilde fra industrien har til dem sagt, at Samsung er i gang med internt at se på fordelene ved dual kameraer, og at der kommer produkter med den slags kameraer i 2017.

I sidste uge så vi billeder af den kommende Galaxy C, der tilsyneladende også får dual kamera, så disse spådomme lader jo til at passe meget godt. Hvilken model, der bliver den første Samsung-telefon, der får dual kamera, må tiden vise.

Se også: Nyheder om Samsung