Rygte: Galaxy S7 kan komme allerede til januar

Ifølge ubekræftede oplysninger kan Samsung Galaxy S7 komme allerede til januar.

Rygte: Galaxy S7 kan komme allerede til januar

Samsung har planer om at vise Galaxy S7 frem allerede den 17. januar – det vil sige godt en måned før Mobile World Congress i Barcelona.

Det hævder kilder, som det sydkoreanske nyhedssiste ETNews har været i kontakt med. Sitet oplyser derudover, at telefonen kommer i to varianter, dels en “premium”-model, dels en med lidt svagere specifikationer.

Se også: Sammenlign priser for Galaxy mobiler

 

Galaxy S7 får 3D touch-teknik

Samsung Galaxy S7 rygtes at få en teknik, der minder om 3D Touch til iPhone 6S, hvilket betyder, at skærmen kan registrere tryk alt efter, hvor hårdt man trykker og dermed aktivere bestemte funktioner.

Det siges også, at Galaxy S7 får USB Type C og dobbelte kameraer med 20 megapixel.

Se også: Læs test af Samsung Galaxy S6

 

Info om salgsdato af og pris for Galaxy S7

Der er ingen oplysninger om, hvornår Galaxy S7 sættes til salg og til hvilken pris, men skulle den komme ud på markedet relativ kort tid efter den påståede lancering til januar, så kan det understrege, at salget af Galaxy S6-serien ikke går så strygende som håbet. Normalt er Samsung klar med nye topmodeller ude i butikkerne i april eller maj.

Se også: Nyeste nyheder og rygter om Samsung