Rygte: Gul farve eksklusivt på den billigste Galaxy S10

Rygterne siger, at Samsung Galaxy S10 lite - den billigste variant af S10-serien - eksklusivt får gul farve. Dog kommer der også flotte farver til de andre modeller.

Rygte: Gul farve eksklusivt på den billigste Galaxy S10

Da Apple skulle præsentere iPhone XR, fortalte de, at rygterne om en række forskellige farver at vælge imellem, når det gjaldt netop iPhone XR, var helt sande. Siden har vi fået farverne at se og de er jo flotte. Samsung lader til at synes godt om den idé, for nu siger rygter, at det samme kommer til at gælde for deres kommende flagskib Galaxy S10 – dog kun den billigste version af telefonen, præcis som det var tilfældet med iPhone XR.

 

Samsung Galaxy S10 lite i forskellige farver

Rygtet kommer fra SamMobile, der tidligere har haft fokus på S10-telefonen farver, og nu fortæller, at S10 Lite kommer i en gul farve, der matcher den gule iPhone XR. Vi er ret vilde med Apples gule farve, så det lyder godt. Samsung har også tidligere haft gule indslag i sine produkter. For eksempel kom S Pen stylussen i en gul version til visse Galaxy Note 9-modeller.

Gul er dog ikke den eneste farve, Galaxy S10 Lite kan fås i. På bagsiden af OLED-skærmen på 5,8 tommer kan man vælge mellem at have hvid, sort, grøn, blå eller altså gul farve.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S

 

Gul bliver eksklusiv farve for S10 lite

De andre to versioner af S10 kommer også til at kunne fås i hvid, sort, blå og grøn, men ikke gul. Den er eksklusiv for S10 Lite. Galaxy S10+ med keramisk bagside kommer i sort og hvid.

Når det kommer til 5G-versionen, er der ingen oplysninger om farvemulighederne. Den forventes heller ikke at blive lanceret samtidig som de andre versioner.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S

 

Flere farver kan komme senere

Sidder man nu og er skuffet over, at der ikke er en rød, sølv eller hvilken yndlingsfarve, man nu har, skal man tænke på, at Samsung ofte kommer med versioner i andre farver, når der er gået nogle måneder. Det er jo nærliggende at tænke, at det også kommer til at gælde for Galaxy S10.

Skal vi tro, det seneste, vi har hørt, bliver telefonen præsenteret 20. februar og derefter være på hylderne fra tidlig marts måned. Der er altså stadig tid til, at Samsung kan komme på helt andre farver at lave telefonerne i.

Se også: Rygter om Samsung Galaxy S10

Det sidste nye

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 18/12/2018 gik vi videre og publicerede en ny vinkel på temaet Brevkasse: Virker Apple AirPods med Windows 10 computere? – Læs den her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..