Ny fingeraftrykslæser kan komme til Galaxy Note 9
I sidste uge dukkede de første rigtige billeder op af en telefon, der påstås være Samsungs kommende Galaxy Note 9. Det gjorde de på den iranske teknologi-blog SamArena. På det ene billede ser vi efter sigende en Galaxy Note 9 ved siden af en Galaxy S9.
Det mest interessante ved det billede er, at Note 9-telefonen ikke ser ud til at have en synlig fingeraftrykslæser.
Se også: Test af Samsung Galaxy Note 8
Fingeraftryksslæser indbygget i skærmen på Galaxy Note 9
Forklaringen er, at den er lagt ind i skærmen. Det afvises, at der skulle være tale om en prototype af Galaxy S9 Plus. Der er for mange detaljer i designet, der ikke stemmer, hvis det skulle være tilfældet.
Af andre nyheder, vi kan se på billedet, kan vi nævne en større højtaler. Det samme gælder for dual-LED bliltzen, der også ser større ud og desuden er blevet rund.
Materialerne ser ud til at være metal og glas, som Samsung har haft det de seneste år. Det eksemplar, vi ser på billedet, er i Meteor Grey, der er en farve, vi kender fra Galaxy S9-serien. Under volumenkontrollen finder vi en fysisk Bixby-knap, og skærmen er et Infinity Display i 18:9 format, der buer på langsiderne. Buen er dog mere diskret, end vi tidligere har set fra Samsung på for eksempel Galaxy S8 og Edge-modeller.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note
S Pen til Note 9
Sammen med billederne af de to telefoner kom også et billede af S Pen, hvilket indikerer, at den kommer sammen med Note 9 – alt andet vil naturligvis også være besynderligt. Pennen ligner tidligere versioner, undtagen den fysiske knap, der tilsyneladende er blevet mere aflang og sidder lidt højere oppe på pennen.
Skal vi gætte på en størrelse set i forhold på S9, bliver Note 9 på 6,3 tommer. Det gør den en smule større end Galaxy S9 Plus.
Se også: Priser på de bedste Samsung mobiler
Samsung Note 9 lancering til juli?
De fleste regner med, at telefonen kommer på markedet i august som det seneste. Rygter har svirret om en lancering allerede i juli. Det skulle efter sigende skyldes et lidt svagt S9-salg.
Ifølge de seneste rygter får Note 9 Snapdragon 845-processor eller Exynos 9810, alt efter hvor man bor, sammen med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse. Batteriet siges at blive på 3.850 mAh. Tidligere på året kom Samsungs mobilchef DJ Koh med et hint om, at Bixby 2.0 bliver lanceret sammen med Note 9-telefonen.
Se også: Rygter om Samsung Galaxy Note 9