Rygter: Galaxy S8 får endnu langsommere Super Slowmotion videooptagelser end Xperia XZ Premium
Rygter om det kommende Samsung flagskib har der været nok af, men dette hører til blandt de vildere. SamMobile og Naver fortæller os, at Samsung har lagt en lignende video-funktion ind i deres S8, som Sony for nylig annoncerede til deres Sony Xperia XZ Premium.
Se også: Sammenlign priser på Galaxy S
1.000 billeder i sekundet med Galaxy S8
Men hvor Sony har et maksimum på 960 fps i deres optagefunktion, tager Samsung den et nyk højere til 1.000 fps i Galaxy S8. De to producenter skulle efter sigende være kommet frem til funktionen på lignende måde – ved at tilføje hurtigt DRAM til kamerasensoren, selvom der ikke skulle være tale om samme sensor.
Det store spørgsmål bliver dog, hvor mange sekunder telefonerne kan optage med dette vanvittige antal billeder per sekund, hvis det hele altså overhovedet passer.
Teknisk set kan XZ Premium kun optage et sekund med 960 fps og det i slow motion. Årsagen til dette er, at de mange billeder hurtigt fylder DRAM’en. Derfor har Sony gjort det sådan, at du kan optage video i almindelige forhold og så trykke på skærmen for at gå over til slow motion i lige det rette sekund.
Se også: Anmeldelser af Samsung Galaxy
Irisscanner kommer også til Galaxy S8
Vilde kamerafunktioner er ikke det eneste nye rygte om Galaxy S8. Også rygter om en ny iris scanner florerer. En sådan var også at finde i Note 7, og denne gang har Samsung tænkt sig at placere den ved siden af 8 megapixel-kameraet på forsiden. Selve scanneren vil være på 3,7 megapixel.
Scanneren var bare ikke for god på Galaxy Note 7, så vi krydser fingre for, at Samsung har oppet sig på den front med Galaxy S8.
Se også: Rygter om Galaxy S8
Andre specifikationer for Galaxy S8
Specifikationerne for Galaxy S8 kan vil snart i søvne, i hvert fald dem, rygterne har slået fast som noget nær sandheden – masser af skærm helt ud til kanten, IP68-vandafvisning, chip af Exynos 8895 eller Snapdragon 835-varianten, fingeraftrykslæser og mulighed for HDR.
29 marts får vi afsløret, hvor meget af det, der viser sig at passe. Galaxy S8 skulle være klar til salg medio april 2017.
Se også: Nyheder om Samsung