Så meget vil Samsung Galaxy S6 koste i fremtiden
Informationer indsamlet i løbet af tre år er grundlaget for prognosen for Galaxy S6, som Pricerunner i Sverige har lagt frem – det danske og svenske marked er forholdsvis ens og derfor vil man formentlig se samme tendens herhjemme.
Prognosen er baseret på priserne på Galaxy S3, S4 og S5 med 16 GB.
Med undtagelse af Galaxy S3 stopper prisfaldet efter et år. Grunden til det lader til at være, at der kommer nye modeller inden for den tidshorisont. Når efterspørgslen på telefonerne falder, og de nye modeller tjener flere penge ind, forsvinder behovet for at mindske priserne lige så drastisk som før.
Se prisguide: Find bedste pris på Galaxy S6.
Koster på de tekniske specifikationer
At vente på telefonerne i et år indebærer dog også, at man ikke får den nyeste teknik. Kameraoptik, skærmopløsning, farvegengivelse eller hvorfor ikke forsvindende kanter, alt kan ske mellem lanceringen af to flagskibe. Til sidst afhænger det af, hvad du bruger din smartphone til.
Dem, der vil have det maksimale ud af deres hardware, kan for eksempel roote mobilen og installere Custom OS. Vil du derimod bruge telefonen til enklere opgaver og ikke kræver de bedste billeder eller nyeste sensorer, kan det være godt at vente et års tid for at få telefonen til en betydeligt lavere pris.
Det er dog værd at bemærke, at i hvert fald de nyeste topmodeller som netop Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge har så vildt gode specifikationer, at man stadig om 12 måneder vil have en mobil, der er vanvittig god. For eksempel har den 5,1 tommer skærm med 2K-opløsning – skulle Galaxy S7 få 4K-opløsning, så vil det ingen betydning have for skærmkvaliteten i praksis.
Læs også: Stor test af Samsung Galaxy S6 Edge.