Sådan forbedres Galaxy S10s kamera
Med Galaxy S10 byder Samsung for første gang på avanceret artificiel intelligens, AI, og machine learning, ML i funktionerne. Det betyder blandt andet forbedret fotografering og talegenkendelse takket været et neuralt netværk, der er indbygget direkte i processoren.
Den slags teknologi finder vi allerede i konkurrerende telefoner fra Huawei og Apple, og Google har sat en Pixel Visual Core-chip i deres nyeste Pixel-model for at forbedre fotograferingen.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S
Galaxy S10 har AI og ML teknik
Ifølge rygter på den koreanske side ETNews har Galaxy S10s chip dual-core neuralt netværk, der skal tage sig af AI og ML-funktioner som billedhåndtering, billedgenkendelse og hastighedsmåling. Chippen produceres med ny 7nm EUV teknologi. Den teknologi har Samsung allerede præsenteret, dog uden at nævne nogle specifikke enheder, der skulle nyde godt af den.
Samsungs præsentation af chippen fik dog straks alle til at forbinde den Galaxy S10, ikke mindst fordi alle S10s nærmeste konkurrenter som iPhone XS, iPhone XR og Huawei Mate 20 Pro har 7nm-chips. De har også alle chips dedikeret til at tage sig af AI og ML-funktioner. Chips som både Huawei og Apple selv producerer.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9
Exynos og Snapdragon i S10
Samsung producerer også sine egne chips med navnet Exynos. De vælger dog som regel også at bruge chips fra Qualcomm, så en model med den ene chip lanceres i visse regioner, og en model med den anden chip i andre regioner. Det samme, forventer man, bliver tilfældet med Galaxy S10, hvor begge chips har indbyggede neurale netværk.
Når det gælder Google Pixel 2 og Pixel 3, har de en Pixel Visual Core-processor, produceret af Google, der hjælper med beregningerne i fotograferingen. Andre telefoner kan siges at indeholde AI-funktioner, men det betyder ikke, at processorerne i telefonerne har neurale enheder, der styrer dem.
Galaxy S10 forventes at blive lanceret en gang i første halvår af 2019. En præsentation af telefonen finder højst sandsynligt sted ved MWC i februar.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S10
Videre om temaet
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 6/11/2018 fortsatte vi fortællingen med nyheden om Huawei Watch GT Classic edition og Sport edition – specifikationer og dansk pris – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..