Sådan kan du fordoble batterilevetiden i Galaxy S5
En af de store udfordringer med dagens smartphones er batterilevetiden. Batterierne i sig selv er godt nok blevet kraftigere, men smartphones har også større skærme og 4G til streaming – begge dele der suger meget batteri.
Vi bruger også i stigende grad vores mobil til at tage billeder med, og samlet er den oplevede batterilevetid ikke blevet bedre. I hvert fald ikke hvis man bruger sin mobil til andet end at sms’e, tjekke Facebook og ringe.
Det gælder selvfølgelig også for Samsung Galaxy S5. Galaxy S5 har godt nok en ekstrem batterisparefunktion, der kan holde liv i din mobil i mange timer, selvom batteriet er næsten fladt, men det betyder så tilgengæld, at du ikke kan bruge den til meget andet end at ringe og sms’e med.
Men hvis du bruger godt 500 kroner på et batteri, som vi netop er faldet over på nettet, nemlig Mugen Power 5900mAh Extended Battery, så vil det faktisk svare til, at du får fordoblet batterilevetiden.
Dette batteri giver også mulighed for trådløs opladning. Dog er det ikke vandafvisende, så man skal passe lidt mere på sin Galaxy S5, hvis man bruger det batteri.
Selskabet bag batteri skulle dog være i gang med at udvikle et vandafvisende batteri, men det skulle så til gengæld ikke kunne bruges til trådløs opladning.