Sådan ser Samsung Galaxy S9s Super Slow-Motion video ud
Samsung præsenterede for nylig deres nye flagskib og havde da også materiale, der skulle vise Super Slow-Mo-funktionen. Kritiske røster har dog beskrevet det materiale som et sammenklip af vidoerbidder, der er filmet under meget kontrollerede forhold, og ikke en realistisk præsentation af, hvad køberne kan forvente af funktionen.
Den måde at præsentere en funktion på er der som sådan ikke noget nyt i, sådan er PR.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S9
Super slow motion i HD kvalitet
De videoer, der nu er kommet ud, viser egentlig en funktion, der i kvalitet ikke ligger så langt fra den officielle præsentation. De viser faktisk kun et større problem ved Super Slow-Mo-funktionen, og det er et problem, som konkurrenten, Sonys lignende funktion også kæmper med, når der skal filmes med 960 fps. Opløsningen.
Prisen, man må betale for at kunne strække 0,2 sekunders video til seks sekunder, er kvaliteten af billederne. I Galaxy S9s tilfælde er den maksimale opløsning 1280 x 720 pixel, hvis man filmer 960 fps. Ellers kan kameraet filme i 4K-opløsning, præcis som S8-modellerne fra sidste år.
Det er med andre ord ikke ISOCELL-sensorerne, der er problemet. Det, der spænder ben for en høj opløsning, er, at en video med 960 billeder per sekund ville fylde telefonens hukommelse på meget kort tid, hvis alle de billeder skulle være i 4K-opløsning. Skærer man ned på opløsningen i Super Slow-Mo-funktionen, kan filmene komprimeres omkring ni gange så effektivt, som hvis de var optaget med 4K. På den måde har du ikke fyldt din telefon med video efter et øjebliks leg med slow-motion.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9
Sony Xperia XZ2 med super slow motion i fuld HD
Det er dog ikke utænkeligt, at kloge hoveder vil finde en metode til at manipulere med softwaren og fjerne opløsningsloftet på Super Slow-Mo-funktionen, så de kan optager meget langsomt kørende klip med højere opløsning.
For eksempel har Sony gjort det på deres nye XZ2 og XZ2 Compact, hvor man kan optage super slow motion i fuld HD.
Se også: Test af Sony Xperia XZ
Optag flere klip i super slow motion og sæt sammen til ét klip
En anden nyhed ved slow-motion-funktionen i S9 er, at man kan lægge langsomme stykker ind flere gange i løbet af et længere klip, og ikke kun en gang som det tidligere har været tilfældet. Du kan også lægge lidt dramatisk musik ind over, og det kan du gøre direkte i kamera-appen. Det kan både være det musik, Samsung allerede har lagt ind, men også dine egne lydfiler.
Herunder kan du se en række eksempler på super slow motion videoer taget med Samsung Galaxy S9.
Galaxy S9 kan forudbestilles fra nu og kommer på markedet den 16. marts.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9