Samsung Ativ S test: Spild af Windows Phone 8
Begrænset fra start
Windows Phone 8 kommer i sig selv med en del begrænsninger, der for mig, der almindeligvis oftest løber rundt med en Android-telefon, af og til en iPhone, er helt uforståelige.
Nogle eksempler: Hvorfor kan jeg ikke justere skærmens lysstyrke i mere end tre forudbestemte trin, hvorfor gælder samme princip for ”tiles” på startskærmen, hvorfor kan jeg kun vælge en temafarve, og hvorfor skal mobilen genstarte, bare fordi jeg ændrer styresystemets sprogindstilling?!
Desuden irriteres jeg over den usle understøttelse af medier og det potentiale, der ikke bliver udnyttet. Smart Glass er et udmærket eksempel på det sidstnævnte.
Som regelmæssig Android- og iPhone-bruger (og de systemer er ikke specielt lig hinanden grundlæggende) kan jeg heller ikke rigtig føle, at jeg får overblik, når jeg bruger systemet, men det er nok mere en vanesag end en systemfejl.
"Hvorfor skal mobilen genstarte,
bare fordi jeg ændrer styresystemets sprogindstilling?!"
Samtidig bliver det rene udseende og forsøgene på at gøre det så enkel som muligt til tider til fejlskud. Et eksempel er, at kalender-tilen på startskærmen kun viser en forkortelse af, hvilken dag i ugen det er, samt dato, for ikke at tale om selve kalenderen, der havner helt ude ved hjørneflaget.
Men jeg kan godt lide udseendet, som jeg tror langt hen ad vejen har at gøre med Micros
ofts valg af skrifttype. Jeg kan lide grundfilosofien bag systemet, men desværre bliver slutresultatet ganske enkelt for begrænset. Windows Phone 8 er et udmærket springbræt til noget mere, som Nokia beviser, men med Ativ S gør Samsung hverken fra eller til.Du kan læse mere om Nokia Lumia 920 i stor test.
Fortsættelsen i sagen
Næste interessante fortælling om emnet. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 8/1/2013 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel med fokus på Redaktionens favoritter: De bedste spil til smartphones – Klik her og læs historien.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..