Samsung kommer med battericover til Galaxy S7

Samsung Galaxy S7 bliver snart præsenteret og sammen med den nye mobil kan vi også forvente at se et battericover med batteri til en ekstra opladning.

Samsung kommer med battericover til Galaxy S7

Den kommende Samsung Galaxy S7 ser ud til at blive en fremragende mobil og med forbedret batterilevetid.

Men netop batterilevetiden er der jo begrænsninger for, hvor meget man kan forbedre, hvis man ønsker en mobil, der ikke er alt for stor og tyk.

Se også: Sammenlign pris på Galaxy S6 Edge

Battericover til Galaxy S7

Noget tyder dog på, at Samsung selv er opmærksom på dette og de ser ud til at komme med et battericover til Galaxy S7 med 2.700 mAh batteri, så man burde kunne fordoble batterilevetiden på Galaxy S7, hvis man bruger dette battericover.

I hvert fald er sådan et produkt afsløret på nettet.

Battericoveret ser også ud til at komme med en trådløs løsning til opladning.

Prisen ser ud til at lande på cirka 700 kroner. Det gør ikke produktet synderligt billigt, men Samsung satser nok på, at man gerne betaler lidt ekstra for at være 100 procent sikker på, at battericoveret fungerer optimalt til Galaxy S7.

Se også: Alle rygter samlet ét sted om Galaxy S7

 

Andet tilbehør til Galaxy S7

Det ser også ud til, at Samsung kommer med et lille bærbart tastatur til Galaxy S7. Derudover kan vi også forvente de sædvanlige covers som S View, LED View og Wallet Flip til Galaxy s7.

Se også: Nyheder om Samsung

Kilde