Samsung sætter fuld fokus på Bixby og SmartThings

For Samsung er AI og IoT essentielle områder og derfor satser de stærkt på udviklingen af både Bixby og SmartThings - de slog DJ Koh fast på Samsung Developer Conference 2018.

Samsung sætter fuld fokus på Bixby og SmartThings

På Samsung Developer Conference 2018, der løber af stablen lige nu, slog Samsung fast, at de trykker speederen i bund, når det gælder Bixby og SmartThings – altså hele det opkoblede samfund.

“Vi har opnået en stor fremgang inden for AI og IoT – noget som er helt essentielt for os, hvis vi skal opnå de visioner, vi har for et opkoblet liv. Fremgangen for Bixby og SmartThings åbner op for et nyt kapitel, hvor tredjepartsprodukter og -tjenester kan integreres i skalerbare AI- og IoT-platforme”, forklarede DJ Koh, Præsident og CEO for IT & Mobile Communications Division hos Samsung Electronics.

 

Lettere at udvikle til Bixby

For at accelerere udviklingen inden for den opkoblede livsstil – og gøre denne til en realitet – har Samsung gjort det lettere for udviklere og partnere hurtigt at skabe, lancere og skalere nye oplevelser til millioner af enheder verden over.

Bixby startede som en AI-drevet brugergrænseflade, der giver mulighed for at bruge stemmen til at interagere med sin mobiltelefon. Nu har Samsung udviklet Bixby til skalerbare intelligente platforme for at understøtte de forskellige produkter og tjenester, som forbrugerne anvender i hverdagen.

For at gøre det lettere for udviklere at skalere tjenester som udgår fra Bixby, introducerer Samsung Bixby Developer Studio med en række værktøjer, der indarbejder intelligens i flere tjenester og enheder lige fra mobiltelefoner, tv, hårde hvidevarer til andre produkter, der kan kobles op til nettet. Udviklere vil kunne oprette Bixby Capsules – funktioner eller tjenester skabt til Bixby – og gøre dem let tilgængelige for forbrugerne via Bixby Marketplace.

Se også: Find bedste priser på Samsung Galaxy S

Flere muligheder med SmartThings

Samsung vil også gøre det hurtigere og nemmere for udviklere at forbinde deres enheder og tjenester til SmartThings platformen med en række nye værktøjer i det nyudviklede SmartThings Developer Workspace.

Værktøjerne omfatter SmartThings Connector, SmartThings Device Kit og SmartThings Hub Connector. Derudover giver det opgraderede certificeringsprogram Works with SmartThings (WWST) udviklere direkte adgang til SmartThings-eksperter og ressourcer. WWST skal hjælpe med at sikre, at enheder og tjenester optimeres til platformen, så forbrugerne kan få den bedst mulige oplevelse.

SmartThings er tilgængeligt på mere end 200 markeder verden over og platformen gør det muligt for en enkelt app at koble sig på IoT-løsninger alle steder – i det intelligente hjem, i bilen, på kontoret og alt derimellem.

Se også: Guide til internet of things

Nye sprog til Bixby

I forbindelse med udviklingen af Bixby inkluderer Samsung fem nye tilgængelige sprog i de kommende måneder, herunder britisk engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk.

Samsung brugte i øvrigt også sin Developer Conference 2018 til at lancere Infinity Flex Display, teknik til foldbare skærme til smartphones og andre enheder.

Se også: Nyheder om Samsung