Samsung Danmark: Større interesse for Galaxy S9/S9+ end forventet

Der har været større interesse for Samsung Galaxy S9 og S9+ end forventet forklarer Samsungs danske landechef Claus Holm. Størst er interessen for S9+.

Samsung Danmark: Større interesse for Galaxy S9/S9+ end forventet

I dag starter det rigtige salg af Samsung Galaxy S9 og S9+, mens man de seneste tre uger har kunnet forudbestille de to nye telefoner fra Samsung og interessen har været stor, større end forventet.

Stor interesse for Galaxy S9 – størst interesse for S9+

Samsungs danske landechef Claus Holm fortæller til mobil.nu, at forhåndsinteressen for de nye telefoner, Samsung Galaxy S9 og S9+ har været større end forventet, men det er naturligvis bare glædeligt, slår Claus Holm ikke overraskende fast, da vi får en snak med ham til et event, som Samsung afholdt i går for bloggere og fotografer.

“Det er faktisk Galaxy S9+, der har været størst interesse for. 60 procent af dem, der har forudbestilt, har bestilt S9+, mens 40 procent har bestilt S9. Det skyldes formentlig, at man får en rigtig stor skærm på en forholdsvis lille mobil og at der sidder et dual kamera i S9+”, forklarer Claus Holm.

Se også: Find den billigste Samsung Galaxy S9+

Steget i pris – men stadig over 2.000 kroner billigere end iPhone X

De to nye telefoner er steget noget i pris sammenlignet med forgængeren. Den vejledende pris på S9 er 6.699 mod 6.099 på S8 og S9+ har en vejledende pris på 7.499 mod 6.999 på S8+.

“Prisstigningen skyldes, at det er blevet dyrere at producere telefoner på grund af en svagere dollar. Det har naturligvis været lidt spændende at se, hvordan markedet taget imod prisstigninger, men når man sammenligner med andre mobilproducenter, så er vi absolut ikke dyrest”, forklarer Claus Holm med slet skjult reference til Apple og deres iPhone X, der starter ved en pris på 8.899 kroner – altså mere end 2.000 kroner dyrere end S9.

Vi har naturligvis testet Samsung Galaxy S9 og den absolut bedste opdatering er sket på kameraet, der tager fremragende billeder i mørke og der er også kommet dual kamera på S9+. Brugerfladen virker også hurtigere og mere smidig end på S8.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9

Mere om stoffet

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 9/3/2018 fik historien nyt liv med en artikel med tematikken Test på mobil.nu: Galaxy S9 er 27 minutter langsommere om at lade op end S8 – nu inddrages Samsung HQ Klik her for den efterfølgende artikel.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.