Samsung: Derfor har Galaxy S9 ikke fingeraftrykslæser i skærmen

Rygterne gik på, at Samsung Galaxy S9 ville få fingeraftryksscanner bygget ind i skærmen, men det skete ikke. Det er der en simpel forklaring på.

Samsung: Derfor har Galaxy S9 ikke fingeraftrykslæser i skærmen

Op til præsentationen af Galaxy S9 var der masser af rygter om, hvad Samsung ville gøre med fingeraftrykslæseren. Kom den til at være indlagt i skærmen eller ej? Til slut viste det sig, at Samsung ikke lagde den ind i skærmen. Det kan man jo undre sig over, især da andre, og mindre, selskaber som Vivo er lykkedes med at lægge en fingeraftrykslæser ind i skærmen.

 

Derfor har Samsung S9 ikke fingeraftryksscanner i skærmen

Nu har chefen for Produktporteføljen og kommerciel strategi hos Samsung, Mark Notton, udtalt sig om årsagen. Det var tilbage ved MWC 2018, hvor han talte med AndroidPit. Egentlig lyder forklaringen ret simpel – Samsung vil helt enkelt gøre teknologien perfekt, før de vil tage den med i deres flagskibe.

De vil være sikre på, at teknikken fungerer 100 procent, før de sender den ud til forbrugerne for at undgå utilfredse og frustrerede kunder.

Se også: Bedste pris på Samsung S9

Heller ikke i Note 9

Ud fra det, Notton siger, kan vi konstatere, at Samsung stadig arbejder på teknologien. Samtidig siger han jo, at vi sagtens kan forvente, at Samsung på et senere tidspunkt inkluderer den i deres produkter. Klogt nok siger han ikke noget om hvornår, men de seneste rygter siger, at Galaxy Note 9 også må være foruden en fingeraftrykslæser i skærmen.

Måske må vi vente helt til 2019. Notton nævnte desuden i interviewet, at Samsung har flyttet fingeraftrykslæseren på Galaxy S9, fordi de har lyttet til købernes kritik. Samtidig er den blevet opgraderet til at fungere hurtigere.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9