Samsung: Disse Galaxy Fold bestillinger annullerer vi

Samsung annullerer alle ubekræftede Galaxy Fold-bestillinger, hvis enheden ikke er sendt ud inden juni, siger selskabet nu selv.

Samsung: Disse Galaxy Fold bestillinger annullerer vi

Samsung meddeler, at alle bestillinger på Galaxy Fold, der ikke er sendt ud til kunderne inden 31. maj, og hvor selskabet ikke har fået bekræftet bestillingen fra kunden, bliver annulleret. Det skriver Reuters.

 

Galaxy Fold udsat

Telefonen skulle have været på markedet 26. april, men lanceringen blev udsat på ubestemt tid, efter at test viste problemer med netop den foldbare skærm ved helt almindelig brug. Samsung meddelte på det tidspunkt, at de ville arbejde på at styrke skærmen.

Der er endnu ikke kommet en ny officiel lanceringsdato. Til gengæld har kunder, der har bestilt en Fold, fået en mail, hvor Samsung altså skriver, at de vil annullere bestillingen, hvis ikke telefonen er sendt af sted 31. maj, eller hvis kunden ikke har ladet høre fra sig inden.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Fold

 

Uvist hvornår den er klar

Den amerikanske operatør AT&T har tidligere sendt en mail til sine kunder, der indikerede, at en ny lanceringsdato kunne blive i juni, men med den nye besked fra Samsung er det ikke til at vide, om det kommer til at stemme.

Herhjemme er det meningen, at Galaxy Fold skal sælge gennem YouSee, men også hos YouSee blev salget naturligvis stoppet efter det kom frem, at der var alvorlige problemer med skærmen. Der er dog ingen oplysninger om, hvad der sker med forudbestillinger, der ikke er blevet bekræftet, hos YouSee.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Fold

 

Seneste nyt om emnet

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Allerede d. 9/4/2019 gik redaktionen videre med sagen Samsung Galaxy Fold klar til salg i Danmark den 26. april – se prisKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.