Samsung har lagt øje- og håndtracking ind i hemmeligt VR-projekt

Samsung arbejder på et nyt VR-headset med både øjetracking og håndtracking.

Samsung har lagt øje- og håndtracking ind i hemmeligt VR-projekt

Seneste nyt om Samsungs næste VR headset, som de bag lukkede døre viste frem ved MWC i marts, kommer fra et selskab, der arbejder med øjetracking inden for VR. Visual Camp hedder selskabet og Samsungs kommende headset bærer arbejdsnavnet Exynos VR III.

Se også: Skræmmende VR-video – gå planken ud!

Samsung Exynos VR III VR-headset med øjetracking

 

Indeni sidder en 10nm SoC med Mali G71 grafik, hvilket fører tankerne til Exynos 9 Series chippen. Headsettet kan køre dobbelte WQHD+ displays, det vil sige 2.560 x 1.440 eller deromkring, på 90 Hz eller et 4K display på 75 Hz. Og så er det et temmelig stort headset.

Der, hvor Visual Camp kommer ind i billedet, er fordi headsettet har øjetracking sammen med håndtracking og genkendelse af ansigtsudtryk. Rygterne nævner ikke noget om den næste store ting inden for VR, nemlig inside-out-tracking. Vi tænker dog, at headsettet har tilstrækkeligt med sensorer til, at det er muligt.

I Visual Camps pressemeddelelse nævner de også såkaldt foveated rendering, der koncentrerer ”loadningen” af billedet der, hvor øjnene fokuserer. Dette muliggøres af netop øjetracking.

Se også: Danmarkshistorien i virtual reality

Mnage nye funktioner på samme tid?

Ser vi på designet af headsettet er, er det ret tydeligt, at der er tale om en prototype, hvor Samsung tester forskellige muligheder. Alle de funktioner, der er med på listen over, hvad dette headset kan, er fede, men det er nok endnu urealistisk at få dem alle sammen ind i et og samme headset, hvis det også skal være til at have på og ikke mindst betale.

Men rygterne om et selvstændigt headset fra Samsung har floreret længe, det samme har rygter om, at de arbejder med håndtracking. Om den funktion kommer med i næste headset, er for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt – det kan være, at den teknologi ligger længere ude i fremtiden.

Som nævnt hedder denne prototype Exynos VR III, og det selvom vi aldrig er blevet introduceret for Exynos VR II. Det betyder jo desværre, at vi ikke kan være sikre på, at Exynos VR III bliver annonceret officielt, men gør den, skal jg i hvert fald prøve den.

Se også: Nyheder om virtual reality

Mere om temaet

Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen fortsatte historien. 9/6/2017 pustede redaktionen nyt liv til historien med artiklen om PlayStation VR har nået en salgsmæssig milepæl – Læs her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..