Samsung forventer 50 % bedre salg af Galaxy Z Fold5 og Flip5 end forgængerne
For nylig fortalte chefen for Samsungs mobilafdeling TM Roh, at Samsung solgte næsten ti millioner foldbare telefoner sidste år, hvoraf 60 procent var Galaxy Z Flip4 og 40 procent var Galaxy Z Fold4.
I 2023 regner Samsung med at sælger 50 procent flere.
Se også: Hvad er nyt i Samsung Galaxy Z Flip5 og Z Fold5?
Samsung er klart størst på foldbare telefoner
Det betyder et mål omkring 15 millioner solgte foldbare enheder ved årets udgang, og derved beholder Samsung sin position som klart førende på markedet for foldbare telefoner.
Analytikere fra Trendforce tror på et salg af foldbare mobiler på 18 millioner enheder i år, mens IDC spår om et salg på over 20 millioner. Det betyder med andre ord, at tre fjerdedele af de foldbare telefoner, der sælges i år, er Samsungs.
Udover Samsung er det pt. kun Motorola, der sælger foldbare telefoner i Danmark, men der findes lidt flere om buddet på globalt plan.
Blandt andet Huawei og Oppo sælger foldbare telefoner. I slutningen af august melder OnePlus sig også på banen med en foldbar telefon, som de kalder for OnePlus Open.
Se også: Find priser på Samsungs telefoner
Forventer at Flip5 sælger bedst
I 2022 blev der solgt næsten lige mange af hver af Samsungs modeller, men i år forventer TM Roh, at Galaxy Z Flip5 øger føringen over Galaxy Z Fold5, og at det især vil vise sig i Sydkorea.
I et andet interview har Roh sagt, at selskabets forventninger er, at en ud af tre Galaxy-flagskibe solgte i Sydkorea vil være en Z-foldbar. På det globale marked “foldable sales will exceed 20% of all Galaxy flagships”.
Sidste år hævdede mobilchefen, at Galaxy Z-telefonerne fra 2025 kommer til at sælge bedre end Galaxy S-serien. Det er muligt, hvis stigningen i antal solgte Z-enheder fortsætter i samme takt som nu. Til næste år får vi et bedre billede af, om påstanden kan blive sandhed.
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB
Opdateret 21/11 2024
Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 7.951,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip5 256 GB