Samsung Galaxy A42 5G – 5G-mobil under 3.000 kroner
Samsung Galaxy A42 5G er netop blev lanceret i dag af Samsung Danmark og den er faktisk også klar til salg allerede i dag. Funktioner og pris på Samsung Galaxy A42 5G.
Funktioner og pris på Samsung Galaxy A42 5G
Design og skærm
Telefonen har afrundede kanter, hvilket loves at gøre den behagelig at holde. Bagsiden er designet i et mønster, der hr som formål at give den et moderne premium finish, forklarer Samsung.
Galaxy A42 5G fås i tre farver, Prism Dot Black, Prism Dot White og Prism Dot Grey. Det vil sige sort, hvid og grå.
Samsung oplyser, at telefonens afrundede design gør den nem at manøvrere med én hånd. Skærmen er dog 6,6 tommer stor, så helt let vil den nok ikke være at holde i én hånd.
Skærmen er af typen Super AMOLED, hvilket er godt i prisklassen, men den har dog kun HD-opløsning – ikke så godt i denne skærmstørrelse. Ikke på papiret i hvert fald.
Se også: Find de bedste priser på Samsung Galaxy A
Batteri og ydeevne
Batteriet er på hele 5.000 mAh og når det er tid til at oplade, kan telefonen lades op med en 15W oplader. Samsung beskriver 15 W som “hurtigopladning”, men der er sket en stor udvikling på det område på det seneste.
Galaxy A42 5G kommer nok ikke til at toppe opladningshitlisterne, hvis man tager tid, men med 15 W skulle man nok kunne lade det store 5.000 mAh batteri op fra 0-100 procent på 90-100 minutter.
Telefonen har et internt lager på 128 GB og 4G RAM samt en understøttelse af microSD-kort op til 1 TB.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Kamera
Galaxy A42 5G har et quadkamera med 46 + 8 5 + 5 megapixel fordelt på et hovedkamera, et vidvinkelkamera til landskabsbilleder, et makrokamera til at gå tæt på objektet og et dybdekamera til at fange detaljerede nærbilleder og sløre baggrunden.
Telefonen har et 20 megapixel frontkamera, der tager selfies og viser videoopkald i HD.
Se også: Bedste kameratelefoner
Pris og tilgængelighed
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Samsung mener 30 procent af de danske forbruger, at det er vigtigt, at deres næste telefon er klar til 5G. Spørgsmålet er, hvor meget danskerne så er villige til at betale for at få en 5G-mobil. I hvert fald har den nye Galaxy A42 5G en pris, hvor de fleste kan være med.
Den har en vejledende pris fra 2.699 kroner og lægger sig dermed i direkte konkurrence med en model som Motorola Moto G 5G Plus og OnePlus Nord.
Galaxy A42 5G har salgsstart i dag 6. november. Telefonen fås i farverne Prism Dot Black, Prism Dot White og Prism Dot Grey. Det vil sige sort, hvid og grå.
Se også: Nyheder om Samsung
Redaktionen har mere til historien
Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 12/10/2020 blev sagen bragt videre med en artikel med tematikken Test af Samsung Galaxy Z Fold 2 – her er fremtiden – Tjek artiklen her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..