Samsung Galaxy A5 test – når metal ikke er nok

I Samsungs udbud er den næsten unik, men Samsung Galaxy A5 rammer en relativt tætbefolket prisklasse af mellemklassemobiler med fornuftig formgivning.

Samsung Galaxy A5 test – når metal ikke er nok

Samsung har fået en hel del kritik for, at deres telefoner, budgetmodeller såvel som flagskibe, er plastikagtige og virker billige. Kritikkerne har sammenlignet med Apples iPhone i glas og metal, HTC One, også den i metal, og måske også med Sonys og LGs topmodeller. Samsung har selvfølgelig aldrig rigtig bekræftet kritikken, men i stedet finpudset materialerne i form af plast, og nu i den senere tid en form for læderimitation i plastfrom. Samsung Galaxy Alpha var den første i en mere simpel serie af telefoner, hvor nu Galaxy A3, denne Galaxy A5 og en kommende A7 er at finde.

Utrolig let Galaxy A5

Det, man først reagerer på, når man får A5 i hånden, er, hvor let den er. Indtrykket er sobert, og det føles som om, Samsung har anstrengt sig for at fjerne det meste. Kanterne er i pudset metal, men bagsiden er mere mat. Også funktionsmæssigt virker telefonen befriende simpel. Det vigtigste er med, men ekstrafunktioner som pulsmåler og fingeraftrykslæser må du være foruden.

”Men jeg skal jo bare bruge en mobiltelefon…” Ja, hvis det er dit udgangspunkt, er Samsungs simple Galaxy A5 måske noget, der kan interessere dig. Rent teknisk har telefonen det meste, man kan ønske af en telefon i dag. Du får opkobling via 4G, batterisparefunktion, flere forskellige kamerafunktioner, blandt andet mulighed for at tage panorama-selfies for at få flere personer med på billedet, og en ret sjov funktion til at lave selvportrætter i form af en animeret gif, du siden kan dele med andre.

galaxy a5

Lidt hakkeri

Når det kommer til ydeevne, kan man mærke lidt forsinkelser af og til, så det drejer sig ikke om den mest kraftfulde telefon på markedet. Men den er jo så heller ikke en af de dyrere. Man kan dog alligevel sætte spørgsmålstegn ved prisen, når man sammenligner med, hvad man kan få hos konkurrenterne, men det vender vi tilbage til, når vi har set mere på, hvad telefonen egentlig tilbyder.

Sløjt hovedkamera

Kameraet i Galaxy A5 er et udtalt selfie-kamera, altså et kamera, hvor kameraet foran, det der er rettet mod dig, skal være særlig godt. Man kan for eksempel holde håndfladen op, så tager kameraet et billede to sekunder efter. Hvad den funktion tilfører, er lidt uklart, eftersom billedet først bliver taget efter to sekunder, så eventuel rysten på hænderne er ikke noget problem, uanset om du bruger håndflade eller et skærmtryk for at tage billedet.

Der er dog flere selfie-funktioner og mere brugbar er måske panoramafunktionen. Det er en form for vidvinkel, hvor du først tager et selvportræt og derefter får instruktioner om først at dreje kameraet mod venstre og derefter højre. Problemet er frem for alt, at funktionen næsten kræver, at hele flokken, der skal være med på billedet, står stille.

I praksis fungerer det dog betydeligt bedre helt enkelt at tage billedet horisontalt med et enkelt tryk, og når du gør sådan, bliver billederne gode. Kameraet bagpå er af middelkvalitet og kan for eksempel ikke tage særligt gode billeder i mørke, men alligevel må det anses som værende af acceptabel kvalitet i denne mellemprisklasse.

galaxy a5 kamera

Fin skarp skærm

Da vi testede lillebror Samsung Galaxy A3, var det vores holdning, at skærmens opløsning var lige lav nok, men det er ikke noget, denne A5 lider af. Her er såvel opløsning som farvegengivelse og betragtningsvinkel udmærket. Samsung er jo generelt gode til det her med skærme. I og med denne serie metalmobiler er det blevet tydeligere, at de også kan lave telefoner med rigtig god kvalitetsfornemmelse.

 

God brugerflade

Selvom det endelige indtryk af A5 er, at den er befriende simpel, er der en del ekstrafunktioner. Her finder vi for eksempel en funktion, der gør, at det forreste kamera mærker, at du ser på skærmen, og sørger for, at det ikke går på standby, så længe du ser på den. Netop denne funktion er dog ikke aktiveret fra starten, men er noget, du selv må gå ind i indstillingerne og starte manuelt.

Det er stadig sådan, at indstillingsmenuen i Samsung A5 er betydeligt længere end i andre Android-mobiler, men tjenesterne er i hvert fald ikke irriterende eller påtrængende, men mest er der for dem, der søger dem.

Der er også stemmestyring ved hjælp af S Voice, en billedredigerings-app, der hedder S Studio, hvor du også kan beskære videoklip, og så har Samsung en egen app-butik, hvor du får en del specialtilbud som aviser, e-bøger, Readly og Viaplay  gratis i en begrænset periode. På samme måde, som ekstrafunktionerne ikke popper op og irriterer, slipper vi altså for masser af apps, der er forhåndsinstalleret. I stedet kan vi vælge mellem dem, vi virkelig vil have og kun downloade dem til telefonen.

galaxy a5

Svær at anbefale

Med en relativt simpel brugerflade, god skærm, en formgivning, der gør telefonen både flot og let, er frem for alt prisen akilleshælen. Ser man på Samsungs udbud af telefoner, er A5 muligvis unik, men ser vi i stedet længere og ser på alle producenternes telefoner, er for eksempel LG G3 en telefon, der ikke halter efter i forhold til formgivning, men derimod ligger lavere end A5 i pris, og der er flere eksempler.

Det her indebærer, at Samsungs egen A3 for eksempel, der er godt 1.000 kroner billigere, også er et godt alternativ, for vi synes ikke, at A5erens pris helt kan holde til en sammenligning med den telefon, eller for del sags skyld en sammenligning med andre telefoner.

 

Fakta Samsung Galaxy A5

Mål: 139,3 x 69, 7 x 6,7 mm
Vægt: 123 gram
Pris: Ca. 3.000 kroner
Brugerflade: Android 4.4
Processor: Snapdragon 410, 4 x 1,2 GHz
Skærm: 5 tommer, 1280 x 720 pixel, ppi 294, Amoled
Ram. 2 GB
Hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskortplads (apps kan gemmes på hukommelseskortet)

Batteri: 2300 mAh
Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
Kamera: 13 megapixel, fotolampe, autofokus
Videooptagelse: Fuld HD 1920 x 1080 pixel
Kamera foran: 5 megapixel
Tilslutninger: USB, Bluetooth: 4.0, Wi-Fi: 802.11b/g/n
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja

Pris: Sammenlign priser på Galaxy A5.

 

2nd opinion
Elias Nordling: Samsungs Touchwiz-brugerflade ser bedre ud på denne skærmopløsning end på Galaxy A3s lavere opløsning. Større skærm er en smagssag, men Galaxy A5 har ikke tilstrækkeligt mange fordele i forhold til A3 til at kunne motivere end pris på 1000 kroner mere.

 

 

Mobils batteritest
Batteritest videotid: 7 timer 43 minutter

Et alternativ: Mere for pengene
LG G3 er den nuværende topmodel fra LG, og faktum er, at den nu er billigere end A5. Med G3 får du en rigtigt højt opløst skærm og god ydeevne.

Spørgsmål og svar

Hvordan er materialefornemmelsen?
Den er god af en Samsung at være, der jo ellers har været udskældt for den plastikagtige fornemmelse. Ikke noget af det i A5. Det, man frem for alt reagerer på, er, at telefonen er så let.

Hvordan er ydeevnen?
A5 er ikke en topmodel, men er udrustet med en lidt billigere processor, og nogle gange kan man mærke, at telefonen ikke er så hurtigt, som man kunne ønske.

Hvad så med kameraet, er det godt?
Nej, det imponerer ikke. Det udtalte selfiekamera har flere specialfunktioner, men ingen af dem er overbevisende. Grundfunktionen fungerer bedre. I mørke har kameraet lidt svært ved at gengive detaljer på billedet.

Plus
Materialekvalitet
Lav vægt

Minus
Kamera
Pris
Ydeevne

Karakter
Telefoni & Data 8/10
Multimedie 6/10
System & programmer 7/10
Brugeroplevelse 8/10
Materiale & kvalitet 8/10
Total 74%