Samsung Galaxy A54 ser ud til at få 120 Hz skærm
Samsungs officielle indiske webside har netop annonceret, at Samsung præsenterer en ny telefon i A-serien d. 18. januar klokken 12 lokal tid.
På websiden er der også nogle teasere at finde, der blandt andet indikerer interessant detalje for skærmen.
Se også: Test af Samsung Galaxy A53
Skarp skærm på billig telefon
Formentlig er det Galaxy A54, der skal være eventets stjerne. Vi har tidligere hørt, at den skulle komme på markedet på et tidligere tidspunkt på året, end det plejer at være tilfældet med A-serien, altså i januar.
I teaserne får vi også at vide, at telefonen i næste uges event har en 120 Hz skærm, noget vi også har hørt, at A54 skal have. Der er med andre ord flere detaljer, der taler for, at det rent faktisk er Galaxy A54, Samsung vil præsentere i næste uge.
Med 120 Hz opdatering på en model som A54 har vi en skarp skærm på en forholdsvis billig telefon i vente.
Endnu en indikation på, at det er A54, der bliver lanceret, er farverne, som Samsung officielt har afsløret som Awesome Black, Awesome Burgundy og Awesome Green, alle tre farver, som renderinger af A54 fra december også viste.
Se også: Sammenlign priser på Samsung telefoner
A50-serien = høj kvalitet for pengene
A5x serien har vist sig at være populær. Den er ikke blandt de billigste Samsung-telefoner, men man får rigtig høj kvalitet for pengene og de er ofte en no-brainer at anbefale, hvis man er på jagt efter en god mobil, som man ikke har lyst til at skulle betale fra 7.000 kroner og op for.