Samsung Galaxy A55-læk viser dristigt designvalg

Samsung Galaxy A55 ser ud til at få et lidt specielt design, der kan dele vandene - men den kommer også til at ligne den langt dyrere S24-serie fra Samsung.

Samsung Galaxy A55-læk viser dristigt designvalg

Samsungs Galaxy A-serie har længe været en fast bestanddel af markedet for smartphones i mellemklassen med imponerende funktioner til en overkommelig pris. A-serien har også typisk været den serie, hvor Samsung har solgt flest telefoner gennem de seneste år.

Forventningerne til den næste model i A5x-serien, som bør få navnet Galaxy A55, er store,  især efter succesen med forgængeren, Galaxy A54 – læs i øvrigt vores test af Samsung Galaxy A54.

Lækkede billeder, som Android Headlines står bag, viser det, som nogle nok vil synes kan være et lidt kontroversielt  designvalg.

Se også: Priser på Samsung Galaxy A55

Kontroversielt design på Samsung Galaxy A55

Det er specielt den hævede del på højre side af telefonen, som rummer både tænd/sluk-knappen og volumenknappen, der virker lidt specielt.

Der er formentlig dem, der vil beskrive det som en interessant æstetisk beslutning, men samtidig vil man også kunne pege på potentielle udfordringer. Enhedens bredde, inklusive den hævede platform, når op på ca. 77,9 mm, hvilket gør den potentielt større end dens forgænger, Galaxy A54, som målte 76,7 mm i bredden.

Spørgsmålet er, om den hævede platform tjener et praktisk formål ud over at være et visuelt statement. Samsungs designtilgang betyder i hvert fald et brud med konventionerne, men om det forbedrer funktionaliteten eller forbliver en stilistisk leg, må tiden vise.

Se også: Priser og tilbud på Samsung telefoner

Ligner lidt Samsung S24

En nærmere undersøgelse af de lækkede gengivelser afslører polerede metalkanter, noget, der også rygtes til Galaxy S24-flagskibet.

Galaxy A55 ser ud til at have en formfaktor, der minder om det kommende flagskib med en flad skærm og afrundede hjørner. Holder billederne vand, får vi altså en mobil til omkring 4.000 kroner, der kommer til at se ud som en mobil til 8.000 kroner.

Se også: Får Samsung Galaxy S24 nyt design?

Tre farver på Samsung A55

Hvad angår farvevalg, tyder lækkede oplysninger på, at Galaxy A55 vil være tilgængelig i tre valgmuligheder: Awesome Iceblue, Awesome Lilac og Awesome Navy.

Awesome Iceblue vil formentlig være en lys, kølig blå farve, Awesome Lilac kan være en lilla farvetone, mens Awesome Navy sikkert vil være en mørkeblå farvetone.

Se også: Billig mobilabonnement

Lancering og pris

Forgængeren Samsung Galaxy A54 blev lanceret i februar 2023 og formentlig bliver A54 også lanceret til februar for at følge kalenderen.

Måske den også kan blive lanceret i samme ombæring som Samsung S24, der bliver lanceret den 17. januar. Dog vil den så risikere at drukne i S24-lanceringen og med tanke på, hvor vigtig A55 trods alt bliver for Samsung i 2024, så tror vi, at den bliver lanceret på et andet tidspunkt end flagskibet.

Hvad prisen angår, så skal der ske noget ret drastisk med nye funktioner, hvis den skal stige i pris og blive dyrere end de 3.999 kroner, som A54 kom med som vejledende pris. Midend-segmentet, som der er tale om, er utrolig konkurrencemættet med OnePlus, Motorola og Xiaomi / Redmi som de største konkurrenter på det danske marked.

De bedste priser på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB

Opdateret 27/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
2.387,-
2.387,-
NordicElectronics
Mindstepris
2.634,-
2.634,-
El-Salg
Mindstepris
2.799,-
2.799,-

Samsung Galaxy A54 5G 128 GB udbydes af 17 udbydere. Du kan spare op til 1.523,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 17 webshops »

Se også: Nyheder om Samsung