Samsung Galaxy Core Advance test – Android til synshæmmede
Samsung Galaxy Core Advance – Text reader
Så langt drejer det sig om en telefon, der ikke direkte er dårlig, men som klarer sig skidt i forhold til prisen og funktioner, hvis man sammenligner med for eksempel Motorola Moto G eller Huawei Ascend G740. Men så kommer vi til det her med tilgængeligheden for folk med dårligt eller intet syn.
Stemmestyring er egentlig en standardfunktion, man kan slå til i de fleste Samsung-mobiler, men det er som om, det går lidt mere i dybden med denne telefon.
For eksempel kan du tænde telefonen og gå til særlige funktioner med stemmestyring direkte fra den låste skærm, og kamera-appen kan fortælle, hvor mange mennesker, der er på billedet, når du fyrer det af.
Appen Text Reader, der kan læse tekstfiler og e-bøger højt, er derimod ikke en standardfunktion. Tilføjelsen virker dog en smule begrænset, og det er bøvlet at få et bilag til en mail frem i Text Reader. Bedre fungerer den almene Text-to-Speech-funktion, der læser al tekst på skærmen op med talesyntese.
Text-to-Speech kombineres med fordel med appen Optical Scan, der med kameraet scanner tekst til telefonen, som Text-to-Speech siden kan læse op.
Endnu bedre fungerer dette med den særlige bordholder, der findes til Galaxy Core Advance.
I bordholderen lægger du et A4-ark med teksten nedad. Lægger du derefter mobilen på plads på oversiden, starter Optical Scan automatisk, og teksten scannes til oplæsning. Det fungerer rigtig fint.
Historien slutter ikke her
Her får du sagens videre forløb. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 29/4/2014 gik vi et spadestik dybere og bragte en ny vinkling på emnet Samsung Galaxy K zoom – smartphone med 10 gange optisk zoom – Artiklen kan du læse her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.