Samsung Galaxy Flex kan få to batterier på samlet 6.000 mAh
Har en mobil med to skærme eller skærm, der kan foldes ud, brug for to batterier? Samsung skulle i hvert fald have tyet til den løsning på Galaxy Flex og den skulle få batterikapacitet på 6.000 mAh.
Skærmen er en af de mest batterikrævende dele på en mobil og store skærme med høj opløsning sætter sig på meget af batterikapaciteten. Derfor kan man med rette være bekymret for batteritiden på Samsung Galaxy Flex, der får skærm på 7,3 tommer, når den er foldet ud.
Se også: Anmeldelser af de nyeste Samsung mobiler
Batterikapacitet på 6.000 mAh på Galaxy Flex
Vi forventer naturligvis at Galaxy Fold får mere batterikapacitet end på almindelige mobiltelefoner og nu lyder det, at den får to batterier på samlet 6.000 mAh. Det er i hvert fald et rygte, som sitet Let’s Go Digital har bragt til torvs. Det er faktisk en rigtig god kapacitet.
I dag har for eksempel Samsung Galaxy Note 9 med skærm på 6,4 tommer et batteri på 4.000 mAh. Skærmen på Galaxy Fold er, når den er slået ud, er dermed 12,4 procent større, mens batterikapaciteten faktisk er 33,3 procent større. Det er en væsentlig forbedring af batterikapaciteten i forhold til skærmstørrelsen.
Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy Note
Andre specifikationer
Let’s Go Digital har sine informationer om batteriløsningen fra kilder blandt leverandører til Samsung, men Samsung har ikke bekræftet noget om dette. Udover skærm på 7,3 tommer og batteri på 6.000 mAh kommer Galaxy Flex også med enten Exynos 9820-chip eller Snapdragon 855-chip og 8 GB RAM.
Prisen på Samsungs nye specielle telefon kan blive rigtig høj, særligt i startfasen, hvor den formodes kun at komme i begrænset oplag. Der er talt om priser på 13-14.000 kroner. Telefonen blev præsenteret for nogle uger siden, men det var meget begrænset, hvad Samsung viste frem og fortalte. Vi forventer at høre mere om den i løbet af foråret.
Se også: Rygter om Samsung Galaxy Flex