Samsungs næste foldbare telefon får kamera med 108 megapixel og 5x zoom

Rygterne siger, at Samsung Galaxy Fold 2 får samme premium-specifikationer som S11 med 108 megapixel og 5x zoom. Lancering kan ske til februar.

Samsungs næste foldbare telefon får kamera med 108 megapixel og 5x zoom

Mere og mere tyder på, at Samsung er på vej med en flodbar telefon i klapdesign, som vi husker det fra før i tiden, og vi hører i hvert fald hele tiden nye rygter om en sådan Samsung-telefon.

 

Samsung Galaxy Fold 2 får premium-specifikationer som Galaxy S11

Det nyeste kommer fra Bloomberg, og det er yderst interessant. Bloombergs kilde fortæller, at Samsungs næste foldbare telefon, Fold 2, får et kamera med hele 108 megapixel i hovedsensoren, samt 5x optisk zoom.

Disse kameraspecifikationer lyder bekendte, for der har også gået rygter om de helt samme specifikationer i den kommende Galaxy S11 fra Samsung.

Skal vi tro dette nye rygte, får den foldbare telefon altså samme specifikationer som S11-flagskibet. Det kan desuden meget vel være, at Fold 2 bliver annonceret samtidig med næste generation af Samsungs S-serie sidst i februar, når Mobile World Congress 2020 afvikles i Barcelona – her er mobil.nu naturligvis til stede.

Se også: Find priser på Samsung Galaxy Fold

 

Pris på Samsung Galaxy Fold 2?

Vi har allerede set en lignende klapmobil fra Motorola, nemlig den nye Razr. Den klappes op og i som i gamle dage, men har den afgørende forskel, at der ikke er noget fysisk tastatur – klappet op er der fuld skærm.

Det gør, at telefonen i sammenfoldet tilstand er meget lille og meget praktisk. Desværre er den specifikationer meget middelmådige samtidig med at prisen er høj, nemlig omkring 13.000 kroner. Det bliver interessant at se, hvilket prisleje Samsung Galaxy Fold 2 får, nu den ser ud til at blive udrustet med premium-specifikationer.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Fold 2

Sidste nye om temaet

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. Allerede d. 5/12/2019 fulgte vi historien op med en ny vinkel på Bedste skridttæller og fitness tracker – guide og priser – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyt om temaet finder her.