Samsung Galaxy Mega 6.3 test og pris: Mega-smartphone til mini-pris

Samsung Galaxy Mega 6.3 test og pris: Vil du have en så stor skærm som muligt og alligevel kunne ringe med enheden, kan Galaxy Mega være telefon-serien for dig.

Samsung Galaxy Mega 6.3 test og pris: Mega-smartphone til mini-pris

Stor mellemklasse

Galaxy Mega 6.3 har, som navnet antyder, en skærm på 6,3 tommer. Det får det tidligere monster Note 2 til at fremstå som ret lille i sammenligning.

Tanken med Mega-serien er dog ikke at være hurtigst mulig, som Note-telefonerne har haft som mål, men netop at være store til en nogenlunde fornuftig pris.

Det mærker man ikke mindst i ydeevnetest, hvor Megas Snapdragon 400-chip gennemgående får rigtigt flotte tal, men i det store hele alligevel må se sig slået af sin næsten et år ældre slægtning Note 2.

Med en vejledende pris på omkring 3.500 kroner lander Galaxy Mega meget fornuftigt prismæssigt sammenlignet med de allerdyreste telefoner.

Alligevel virker telefonen generelt hurtig og præsterer godt i vores test. Det gælder ikke kun systemchippen Snapdragon 400, men også kamera, software og skærm.

Hvis vi begynder med den sidstnævnte, har den en opløsning på 1280 x 720 pixel og en pixeltæthed på 233 pixel per tomme.

Som bekendt er topmodellerne gået videre til højere opløsning og pixeltæthed, men det kan diskuteres, om du overhovedet kan se forskel på så små skærme.

Vi mener måske, at der mangler en ”sprødhed” i skærmen, som vi finder hos for eksempel Galaxy S4 og Xperia Z, men samtidig virker opløsningen fuldt ud tilstrækkelig, og vi lider egentlig ikke under den på noget tidspunkt, trods den store skærm.

galaxy-mega-youtube

Men det taler alligevel sit tydelige sprog, at skærmen har ”sidste års opløsning”, så at sige. Skal vi tale minusser ved skærmen, er det definitivt, at valget af en LCD-skærm ikke giver samme pang i farverne, som en Amoled-skærm giver.

Vi mener måske, at der mangler en ”sprødhed” i skærmen, som vi finder hos for eksempel Galaxy S4 og Xperia Z

Går vi videre med kameraet, skal det siges, at det præsterer fint, og at vi egentlig ikke har nogen klager over det. Billedkvaliteten er ikke den bedste, vi har oplevet, men vi behøver ikke krumme tæer.

Derimod vender tanken med sidste års specifikationer og tal tilbage, da opløsningen er på otte megapixel.

Dem, der køber en smartphone som Galaxy Mega prioriterer sikkert også nogle lidt andre ting end markedets bedste kamera – når det er sagt, er det bestemt et meget habilt kamera, der sidder i telefonen.

 Læs test af smartphones her!

Mere om stoffet

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/8/2013 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring LG G Pad kan være klar allerede til september – Historien bringes videre her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.