Samsung Galaxy Nexus test
Udseende og design
”Kontakter” er blevet omdøbt til ”Personer” og har fået et nyt look. Hvis du har grupperet dine kontakter, er det enklere at vise medlemmerne i en gruppe. Men der findes ikke den dobbelte visning, som var tilgængelig i Androids 3.0-version, hvor man kan få en liste over kontaktpersoner på den ene side af skærmen og samtidig se en enkelt kontaktpersons oplysninger på den anden del.
Selv i Gmail-programmet havde jeg et forfængeligt håb om en lignende løsning med to separate synspunkter som i 3.0. Men det er formentlig en af disse forskelle, som Google tænker, der skal være mellem tablets og telefoner, selvom de sagde, at 4.0 ville være et fælles system.
Den sædvanlige e-mail-app ser for øvrigt ikke rigtig ud til at være tilpasset til skærmens opløsning.
Browseren har også fået en ny udformning. Ved at trykke på fane-symbolet får man et overblik over alle de åbne websider i en reduceret form, meget klarere og pænere end i den tekstmenu, man måtte nøjes med i den tidligere version.
Den del af systemet, hvor man tidligere kun installerede apps, er nu opdelt i to faner, hvor apps findes på én fane og widgets på en anden. Det giver et bedre overblik over, hvilke widgets der findes, og især hvordan de ser ud.
Man har også forbedret setup-menuen, som kan nås via notificeringslisten, som har fået hurtigknapper til Bluetooth og WLAN øverst oppe. Den har også fået en klar målestok for datatrafik.
Notificeringslisten har også ændret sig. Når man trækker ned i listen og har flere notificeringer, behøver man ikke at vælge, at alle skal ryddes. Ved at skubbe sidelæns kan man vælge én ad gangen.
Men afhængigt af hvilke indgreb andre producenter vælger at lave, kommer en større eller mindre del af disse ændringer også til de andre Android-modeller. Så hvordan er selve telefonen?
SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 – KLIK FOR STORT BILLEDE
Find test & anmeldelse af Samsung Galaxy S22 på Mobilpriser.dk