Samsung Galaxy Note 20 og Note 20 Ultra – værd at købe?

Samsung Galaxy Note 20 og Note 20 Ultra er netop blevet lanceret med en række heftige specifikationer, men er de værd at opdatere til?

Samsung Galaxy Note 20 og Note 20 Ultra – værd at købe?

Samsung Galaxy Note 20 og 20 Ultra er netop blevet lanceret af Samsung ved deres store online-version af Unpacked. Specifikationer, funktioner og pris på Galaxy Note 20.

Specifikationer og funktioner på Galaxy Note 20

Skærm

Galaxy Note 20 Ultra er naturligvis topmodellen af de to nye telefoner – den er i hvert fald spec-mæssigt i superligaen. Skærmen er på 6,9 tommer med 2K-skærm og 19,3:9 skærmformat.

Den kommer med 120 Hz refresh rate. Den almindelige version har 6,7 tommer skærm med fuld HD-opløsning og standard 60 Hz opløsning.

Note 20 fremhæves som fremragende til gaming. Senere i år kan man spille konsolspil med Xbox Game Pass Ultimate. Tjenesten giver direkte adgang til et bibliotek med over 100 spil fra skyen, herunder Minecraft Dungeons, Forza Horizon 4 og Gears of War 5: Ultimate Edition.

Se også: Test af Samsung Galaxy Note 

Batteri

Batteriet er på 4.500 mAh på den store model, hvilket syner af ganske lidt for en mobil med så stor skærm. Samsung oplyser dog, at de primært er interesseret i at telefonen kan holde batteri til en enkelt dags brug på en opladning.

Der følger en 15W oplader med i æsken og ellers kan man lade batteriet op med 25W oplader – den skal dog tilkøbes. Der er også trådløs opladning og omvendt opladning, så man kan lade andre enheder trådløst op med telefonen.

Den almindelige Note 20 har batteri på 4.300 mAh og kan lade op på samme måde som den store version.

Se også: Find bedste Samsung telefon til prisen

Kamera

Kamerahuset på bagsiden er voldsom på Note 20 og Note 20 Ultra. Der er nærmest tale om en form for signatur for telefonerne, da den virkelig får dem til at skille sig ud.

samsung galaxy note 20 kamerahus

Kameraet på Note 20 Ultra består af tre optikker på 108 + 12 + 12 megapixel med OIS, blænde F/1.8 og 5 x optisk zoom. Den almindelige version har også tre kameraer, men dog kun på 64 + 12 + 12 megapixel, OIS og 3 x optisk zoom.

Video kan optages i 8K og til video kan man bruge Pro Video-tilstanden med manuelle indstillinger til fokus, lydoptagelse, eksponering, lys, zoomfunktion og 120fps optagelse ved FHD-indstillinger. Den nye Laser Auto Focus sensor på Galaxy Note 20 Ultra finder selv fokus. Har man et sæt Galaxy Buds Live kan de bruges til at optage lyden, når man laver videooptagelser.

Se også: Derfor er Samsung Galaxy Note 10 et super køb lige nu

Processor og RAM

Begge telefoner kommer med Samsungs egen Exynos 990-processor, der er bygget på  7nm arkitektur.

6,7 tommer versionen kommer med 8 GB RAM og 256 GB hukommelse, mens 6,9 tommer versionen kommer med enten 8 eller 12 GB RAM og 256 eller 512 GB hukommelse.

Note 20 Ultra vejer 208 gram og er egentlig ikke særlig tung skærmstørrelsen taget i betragtning. Brugerfladen er Android 10 med One UI 2.1.

Se også: Find de bedste Samsung telefoner

Bedre S Pen og arbejdsoplevelse

Samsung har også forbedret S Pen, som er en essentiel del af oplevelsen på Note-telefonerne og den er blevet forbedret. Særligt er responstid mellem pen og skærm ned på 9 ms på Note 20+. Den var på omkring 40 ms på Note 10-serien.

Man får også en mere fleksibel og brugervenlig oplevelse gennem Samsung Notes. For at hjælpe brugerne med at redigere og dele ens ideer mellem telefon, tablet eller computer har Samsung Notes funktioner, der automatisk gemmer og synkroniserer indholdet. Samsung Notes konverterer også håndskrift til læsbar tekst. Der er også ny mulighed til at optage lyd, når du tager noter, og med et tryk på et ord i dine noter kan man gå til det øjeblik i optagelsen.

Med opdateringen af Link to Windows får man adgang til ens mobilapps direkte fra ens Windows 10-computer uden at afbryde strømmen/flowet. Senere i år har du også muligheden for at køre flere apps side om side på din computer.

For første gang på en Galaxy-enhed med UWB giver Nearby Share en hurtig og sømløs måde at dele film og fotos på. Ved blot at pege på Note 20 Ultra på en anden UWB-aktiveret Galaxy-enhed viser Nearby Share automatisk de personer, du står over for, øverst på dit delingspanel. Fremtidig UWB-teknologi vil også hjælpe dig med at finde tingene mere nøjagtigt med AR-teknologi og låse dit hjem op som en digital nøgle

Se også: Find de bedste priser på Samsung Galaxy Note

Pris og tilgængelighed på Note 20

Den 6,9 tommer store udgave har en pris fra 10.199 for versionen med 8 GB RAM og 256 GB hukommelse, mens den mest kraftfulde med 12 GB RAM og 512 GB hukommelse koster 10.899 kroner.

Den almindelige udgave med skærm på 6,7 tommer koster 8.299 kroner.

Begge modeller er tilgængelige i butikkerne fra den 21. august og kan købes hos flere af de danske teleselskaber. Også webshops får telefonerne til salg. Vi er klar med test af Samsung Galaxy Note 20 og 20 Ultra inden salgsstarten. Så kan du læse på mobil.nu, om den er værd at købe.

Se også: Nyheder om Samsung