Første indtryk af Samsung Galaxy Note 4
Samsung Galaxy Note 4 test fra IFA: Samsung bruger samme materiale, som på bagsiden på Galaxy S5 og Galaxy Alpha, men nogle detaljer gør alligevel, at Samsung Galaxy Note 4 føles en smule mere eksklusiv end forgængeren.
Den skrå kant er en af dem, og det sammen med tanken på telefonen gør, at den giver et noget mere sobert indtryk.
Mest fremstående blandt alle nyhederne er måske alligevel, at Samsung har udskiftet den velkommende widget på startskærmen, den der indeholder tid, vejr og sted, så den kun har hvide detaljer uden baggrunde, i stedet kan du se mere af det baggrundsbillede, du har valgt.
Pennen til Note 4 er den samme, og blandt funktionerne, der er kommet til siden sidst, er bedre mulighed for at have flere vinduer med apps åbne samtidig, en af fordelene ved at have denne størrelse skærm.
Jeg klikker og trækker med pennen fra øvre højre hjørne og kan på den måde bestemme størrelse på vinduet til den app, jeg havde på fuld skærm, derefter kan jeg starte næste app og placere den eller minimere, så den bare er et ikon, der lægger sig over det, jeg laver.
Det ser let ud, da funktionen bliver vist på scenen, men efter at have prøvet det lidt, sidder jeg med en række ikoner og besværligheder med at håndtere det hele, eftersom tastaturet, jeg vil skrive webadressen på, lægger sig under andre apps, jeg har åbnet, og derfor ikke er tilgængeligt til webbrowseren. Det kan stadig blive lettere at håndtere det her.
Samsung Galaxy Note 4 test: “Smart select”
Tanken er, at man skal bruge fingeren på skærmen, når det er bedst, og pennen, når det er præcision og andre egenskaber, der skal til, for med pennen kan du få en menu frem, der nu også inkluderer valget ”Smart Select”. På den måde kan jeg markere og gemme stykker af billeder og tekst, jeg siden samler i en bunke og sender derhen, hvor jeg vil.
Det fungerer betydeligt mere smidigt. Notefunktionerne i Note samles i høj grad i appen S Note, og der bliver jeg især imponeret over funktionen til at gemme noter fra for eksempel et whiteboard og gøre det muligt at redigere i dem i telefonen. Jeg prøver det på produktbeskrivelsen af Note 4, der står i en holder foran mig, og det fungerer rigtig godt. Telefonen retter perspektivet og tolker både tekst og billede helt rigtigt.
Blandt andre funktioner, vi kunne teste i trængslen ved messen, er funktionen til at tage selvportrætter, nærmere bestemt at man skal tage billedet ved at holde fingeren på pulsmåleren under kameralinsen på bagsiden. Eftersom man bare skal placere fingeren der og ikke trykke særlig hårdt, er det lettere at få billeder fri for rystelser. Bedre skarphed på selvportrætterne, altså.
Samsung fortalte også om batteriforbruget, en særlig indstilling til at optage lyd fra møder og interviewer samt yderligere funktioner, vi får mulighed for at vende tilbage til, når vi kan teste telefonen frit.
Læs mere om specifikationerne for Samsung Galaxy Note 4 og pris.
Du kan altid holde øje med Samsung Galaxy Note 4 prisen med abonnement her, når operatørerne begynder at tage den ind i sortiment.