Samsung Galaxy Note 6 kan komme til august

Samsung Galaxy Note 6 bliver, hvis den lever op til rygterne, et sandt monster af en mobil - den ventes at være klar til lancering til august.

Samsung Galaxy Note 6 kan komme til august

Evan Blass er kendt for at have et forbløffende godt indblik i, hvad der kommer af nye telefoner og tech-produkter – nogen gange virker det næsten som om, at han kender mere til mobilselskabernes kommende produkter end mobilselskaberne selv. Nu melder han så ud, at Samsung Galaxy Note 6, den næste model fra fra Sasmungs roste Note-serie, kommer til august.

Blass skriver på en Twitter-profil, at “Galaxy Note 6/7 launch event is almost exactly two months away”.

galaxy note 6 lancering dansk pris

Se også: Nyheder om Galaxy Note 6

 

Galaxy Note 6 – de vigtigste specifikationer

Den kommende Note 6 menes at få en skærm på 5,8 tommer mod de 5,7 tommer, som Galaxy Note 5 har. Det forventes, at den får samme kamera som i Galaxy S7/S7 Edge med infrarød autofokus, at den får 6 GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse samt plads til hukommelseskort.

Når det gælder processoren bliver det enten Samsungs egen Exynos 8890 eller Snapdragon 823.

Batteriet ventes at lande på 4.000 mAh og så kommer den naturligvis med Android 6.0

Endelig forventes det også, at den bliver støv- og vandtæt og så bliver den naturligvis også udstyret med Samsung S-Pen, der fungerer godt til at skrive i hånden med eller at tegne og lave illustrationer med.

Se også: Test af Samsung mobiler

 

Forventet pris for Galaxy Note 6

Galaxy Note 5 kom aldrig officielt til Danmark, da Samsung hellere ville fokusere fuldt ud på Galaxy S6, der var på markedet den gang. Samsung afviste samtidig, at det skyldtes manglende interesse for denne type mobil i Danmark.

Den kan dog købes via webbutikker og i dag koster den fra cirka 5.700 kroner. Vi skal derfor nok regne med, at Galaxy Note 6 får en pris på den trælse side af 6.000 kroner.

Se også: Nyheder om Samsung