Samsung Galaxy Note 8.0 test og pris tablet

Samsung Galaxy Note 8 test og pris: Det er en usædvanlig tablet på den måde, at størrelsen næsten er den største nyhed, men der er alligevel nogle innovationer med i Samsungs lille tablet.

Samsung Galaxy Note 8.0 test og pris tablet

Vi genkender meget i Samsung Galaxy Note 8.0, selvom den lige er kommet på markedet. Grunden til, at jeg genkender nogle ting, er selvfølgelig ikke kun, at jeg allerede pillede lidt ved denne tablet ved lanceringen tidligere på foråret, men mere at den er så lig både Samsungs telefon Galaxy S3 og tidligere tablets som Note 10.1.

Det er måske let at se Galaxy 8.0 som et svar på Apples iPad Mini og Google Nexus 7, men faktum er jo, at Samsung var først ude med tablets i dette format med for eksempel Galaxy Tab i 7-tommer format, som jeg testede allerede i 2010, da den kom. Der er da sket en del siden dengang, men meget er trods alt det samme.

Den version af Galaxy Note 8.0, som jeg tester, kobler sig kun op via Wi-Fi, men der kommer også en variant med 4G og simkort-plads, hvilket udvider anvendelsesområderne en hel del.

Den store styrke ved en tablet i det her format er jo, at den er let at tage med, og når man gør det, er mobilopkobling jo ekstra brugbart. Man har formentlig også sin smartphone med samtidig og kan koble sig op til nettet via den.

Den store styrke ved en tablet i det her

format er jo, at den er let at tage med

Øjenstyring er noget, Samsung har satset meget på, og i bund og grund handler det om, at enhederne (ikke kun den her enhed) har et kamera foran, der ser, om du ser på enheden. Med denne tablet bruges det til funktionen Smart standby, hvilket gør, at skærmen ikke slukker, så længe kameraet mærker, at du ser på den.

Det er ofte brugbart. Når du læser en bog, et magasin eller en længere webside uden at scrolle, er det en hjælp. Film har jo derimod selv en funktion, der gør, at skærmen ikke slukker, så længe filmen kører. Vil du læse på din tablet, er der en funktion i skærmindstillingerne, der skal tilpasse skærmens egenskaber til netop de bedste læseforudsætninger. Det her mærker man dog ikke særlig tydeligt, denne tablet virker hverken bedre eller dårligere end tidligere modeller.

Funktionen, hvor tabletten mærker, om du ser på den, fungerer for det meste, men nogle gange får vi en meddelelse om, den ikke kan finde øjnene, og det er mest, når kameraet over skærmen arbejder i modlys, eller når belysningen i omgivelserne er lidt dårlig.

IMG_20130524_012130 IMG_20130524_012523

Seneste tilføjelse til sagen

Der er kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 23/5/2013 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Asus Fonepad test: Mobil og tablet i ét – Forstættelsen i sagen kan læses her. Seneste nyheder om Tablet finder du her..