Samsung Galaxy Note 8.0 test og pris tablet

Samsung Galaxy Note 8 test og pris: Det er en usædvanlig tablet på den måde, at størrelsen næsten er den største nyhed, men der er alligevel nogle innovationer med i Samsungs lille tablet.

Samsung Galaxy Note 8.0 test og pris tablet

Ser vi på de øvrige funktioner, har Android jo ikke samme mængde tilpassede apps til lidt større skærme, men skærmstørrelsen er i dette tilfælde alligevel lille nok til, at de sædvanlige telefon-apps fungerer fint.

Det er måske ikke så almindeligt, at man bruger sin tablet til at tage billeder med, men kameraet er der, både det på bagsiden og det foran, der aflæser dine øjne og kan bruges til videosamtale.

Alligevel er der en del sjove fotofunktioner. Når jeg tager billeder, kan jeg for eksempel vælge at inkludere sted og egenskaber, så det billede, jeg tager, for eksempel får titlen ”Sommerdag i Bondegaden”, når jeg tager et foto af kontoret i København.

Kameraet kan du for resten styre med stemmen, særlig brugbart eftersom tablets ikke er specielt tilpasset til at tage billeder med, og her tænker jeg på formatet.

IMG_20130524_015049

Generelt er Samsung godt i gang med at indbygge stemmestyring i deres produkter. Funktionen er ikke udviklet helt så godt som Apples Siri, men vi ser flere og flere muligheder som netop det med kameraet, men også alarmen kan man slå fra og til med stemmen og musikafspilleren kan man også styre med stemmen.

Man kan også aktivere forskellige funktioner, men man skal først åbne appen S-Voice og så kunne man jo lige så godt bare åbne den funktion man ønsker i stedet for først at åbne stemme-appen.

IMG_20130524_012351

Dansk er heller ikke på sprogkortet endnu hos Samsung og jeg må indrømme, at jeg ikke bruger S-Voice særlig meget ud over at lege lidt med for at se, hvor godt den reagerer på min stemme og mit engelske. Den er faktisk forbløffende god til at forstå, hvad man siger, men super brugbar er den altså ikke endnu.

Desværre er design og materialevalg det samme, som vi har set i lang tid hos de fleste mobile enheder, Samsung har lanceret – hvis du nu havde håbet på lidt nytænkning. Materialet er plast, og selvom det føles relativt holdbart, er det jo ikke noget at prale af rent materialemæssigt.

IMG_20130524_012305 IMG_20130524_012322

Formatet på de otte tommer er fint, men det, der adskiller Galaxy Note 8.0 fra de værste konkurrenter, er helt klart pennen. Den er bedst til geometriske figurer og matematiske formler. At den kan tolke almindelig tekst er ganske vist godt, men så må man tænke på, at også tastaturet på skærmen er godt til det, og det gør pludselig de fleste tablets ligeværdige.

iPad har, uanset hvad man synes, en stor fordel med sine tilpassede apps, der er overlegne i antal, mens Samsung indtil videre arbejder i deres egen niche. Samsung Galaxy Note fungerer tilfredsstillende, men overrasker ikke.

Seneste tilføjelse til sagen

Der er kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 23/5/2013 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Asus Fonepad test: Mobil og tablet i ét – Forstættelsen i sagen kan læses her. Seneste nyheder om Tablet finder du her..