Samsung Galaxy Note 8: Det første billede

Samsung Galaxy Note 8 skulle meget gerne blive en realitet og nu indikerer et billede, at Samsung i høj grad har planer om at fortsætte den populære Note-serie.

Samsung Galaxy Note 8: Det første billede

Slashleaks har via Leakspinner kunnet fremvise billeder, der efter sigende skulle være af Samsungs kommende Galaxy Note 8. Leakspinner har tidligere ramt plet, når de har haft rygter om Samsung, så det virker jo lovende.

Men hvad ved vi så om Galaxy Note 8?

Se også: Rygter om Galaxy Note 8

Første billede af Galaxy Note 8

Det er kun et enkelt billede, der er lækket. På det ser vi en stor telefon, der kører Samsungs virtuelle assistent, Bixby. Billedet viser ikke noget Samsung-logo eller andet, der bekræfter, at det er en Samsung-telefon, der er tale om. Men designet er meget lig den splinternye Galaxy S8 med samme skærm, der fylder hele forsiden og ingen hjemknap, så det skulle være mærkeligt andet.

Noget andet, der indikerer, at det er Samsung, der står bag telefonen på billedet, er, at vi kan se en S Pen ved siden af. Om der er et sted at opbevare S Pen, viser billedet derimod ikke. Det er ellers noget, som kun Note-telefonerne har. Uden et sådant bevis kan billedet i virkeligheden være en joke – et photoshoppet billede af en Galaxy S8 for eksempel. At Note 8 er en virkelig telefon understøttes også af, at et modelnummer – SM-N950F – tidligere er blevet afsløret.

Se også: De billigste priser på Samsung S7

Note 8 har arbejdsnavnet ‘Great’

Efter sigende får den ægte Galaxy Note 8 en 4K-skærm og Bixby-assistenten. Samsung lægger heller ikke fingrene imellem, når det gælder deres syn på den kommende phablet. Kodenavnet, de har givet den, er ”Great”.

Se også: Test af Galaxy Note 7

Stor interesse for Note-serien

Den forrige Note-telefon var jo som bekendt en katastrofe og måtte kaldes tilbage. Samsung har dog indikeret, at de har tænkt sig at fortsætte serien. Problemerne med Note 7 fik i sin tid Samsung til at give alle, der måtte levere deres Note 7 tilbage, en Galaxy S7 eller S7 Edge til halv pris og derefter mulighed for at opgradere til Galaxy S8 eller Note 8 sidenhen.

Det vil også virke lidt drastisk og dumt, hvis Samsung helt skulle tage livet af Note-serien, for interessen for Galaxy Note 7 var nemlig enorm.

Se også: Nyheder om Galaxy Note 8

kilde