Samsung Galaxy Note 8 – se de farver den kommer i
Samsung Galaxy Note 8 er nu lanceret og er naturligvis spækket med de ypperste funktioner. Men selv om man er tech- og spec-nørd, kan man også godt gå op i farver og Note 8 kommer i fire forskellige farver.
Hvilke farver kommer Galaxy Note 8 i?
De fire farver, som Note 8 kommer i er sort, guld, blå og grå. Telefonen kommer dog ikke i alle farver i Danmark og Europa. I første omgang er det sort og guld, der gælder og inden for de kommende uger kommer den blå variant også.
Den grå udgave af Note 8 kommer ikke til Danmark og Europa, lyder det fra Samsung.
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy Note 8
Blå Note 8 skiller sig ud
Særligt den blå variant af Note 8 skiller sig ud. Den er noget anderledes end den koral blå farve, vi har se på mange andre telefoner og som jeg personligt synes er rigtig flot. Den blå variant af Note 8 er derimod mere over i en art navy blå farve – en meget blå farve i en variant, jeg ikke tidligere har set på en mobil.
Uanset farve får man med Note 8 en mobil med skærm på 6,3 tommer med 2K Super AMOLED+ skærm. Og det en skærm, der fylder stort set hele fronten – både på siderne og i top og bund.
Kameraet er et dual kamera med to kameraer begge med optisk billedstabilisering og 12 megapixel. Note 8 får en pris på 7.749 kroner og bliver dermed en af de absolut dyreste telefoner på det danske marked. Den kan forudbestilles allerede nu og frem til den 15. september, hvor den sættes rigtig til salg.
Se også: Sammenlign priser på Samsung Note 8
Pris og levering
Laver du forudbestilling af telefonen inden den 15. september, får du et eksemplar af den nye Samsung Dex med i købet – Dex kan bruges til at koble mobilen til en computerskærm, tastatur og mus, så man kan bruge mobilen som selve computeren. Dex har normalt en pris på 900-1000 kroner.
Se også: Test af Samsung Galaxy Note 8